Nu skal det hele ikke bare være kritik, og derfor skal Neumanns præstation også fremhæves. Det er en af de mest ærlige og kærlige præstationer jeg nogensinde har set i dansk film – det selv om at historien halter lidt bagefter. Hendes skuespil og tilstedeværelse er i sig selv en årsag nok til at se filmen. De andre skuespillere leverer også gode præstationer, men Neumanns er i særklasse. Det er ærgerligt at dansk film er inde i en stime, hvor hovedrollerne for det meste går til skuespillere i 30-40 års alderen (og så endda de samme hele tiden), selvom at der ude på sidelinierne står skuespillere der har både evner og karisma der rækker langt længere.
Det er udelukkende pga. filmens lidt haltende historie og det ‘baggrundshistorie-udsultede’ persongalleri, at filmen ikke får mere end en 3’er (Birthe Neumann får en ren 6’er). Men den lave karakter bør ikke afskrække folk fra at se filmen. “Lykkevej” har masser af sjove og gode oplevelser i ærmet, og man sidder også ofte og smågriner af personerne i filmen. Så selvom at det ikke bliver til en højere karakter, så er filmen stadig værd at se, og bedre end det meste af det der bliver produceret i Hollywood for tiden – heller ikke en ‘Mr. Bean møder James Bond’-film burde kunne udkonkurrere den.
