Selv om Phillipe Petits nutidige deltagelse i “Man on Wire” afslører, at han overlevede sine vanvidsmissioner tilbage i halvfjerdserne, så er filmen ikke desto mindre spændende og drøngodt fortalt. Der er ikke lang mellem genialitet og galskab, men tydeligvis heller ikke langt mellem livet og døden, hvis man forfølger sine drømme. Linedanseren kommer i himmelen allerede før sin død i dette pragtværk, der allerede nu må indtage en helt særlig plads i filmhistorien.
#1 RasmusFL 15 år siden
Og det er vel der historien tager sin mere eller mindre tragiske drejning - som jeg ser det. Når Petit fortæller, at han stort set ikke noget at leve for mere. Ligesom 'Into the Wild' handlede om målsætningen der gør blind, er denne nogenlunde det samme. Bare endnu bedre, stærkere og mere gribende.
Helt klart en af årets bedste film. Men hvordan skal ovenstående citat tolkes ifølge anmelderen selv?
#2 Kruse 13 år siden
Når folk nu til dags nævner navnet "World Trade Center", så kan man unægteligt ikke undgå at tænke på den forfærdelige skæbne den og resten af USA led den 11. september. En dato som for evigt vil være mærket af det største og mest markante terrorist angreb nogensinde. En dag hvor terrorisme for alvor kom ind i folks bevidsthed. Derfor sidder man også med en lidt underlig følelse, når man se en dokumentar som "Man on Wire", som ikke beretter om det "World Trade Center" for altid fremover vil blive husket for, men i stedet beretter om en fantastisk og enestående bedrift som fandt sted mellem de to tårne den 7. august 1974. Noget som "World Trade Center" i den grad også bør huskes for. For den dag gik en lettere excentrisk franskmand, ved navn Philippe Petit, mellem de to tårne på en wire, udelukkende med en balance-stang og sine egne evner som "sikkerhed".
"Man on Wire" fortæller om denne fascinerende og fantastiske bedrift på bedste vis. Den fortæller historien om hvad Petit og hans gruppe af sammensvorne måtte igennem på selve dagen for at få missionen til at lykkedes, og det bliver fortalt som en regulær ”heist-film”, da det jo teknisk set ikke var lovligt det de foretog sig. Selvom at man jo ved at det i sidste ende lykkedes for Petit, så kan man alligevel ikke lade være med at blive revet med af spændingen. Sideløbende med fortællingen om udførelsen af ”le coup”(som han selv kalder det), så får vi også en masse fascinerende optagelser af Philippe Petit fra før han ”erobrede” WTC, samt en hel del rekonstruktioner som er lavet så overbevisende at man nemt kan forveksle dem med de rigtige optagelser. Det hele er blandet flydende sammen på en sådan måde at man ikke keder sig et sekund i løbet af filmen. Man kan ikke lade være med at sidde at være dybt fascineret af sådan et vovestykke, så det giver en enorm glæde og en opløftende følelse når man endelig ser ham gå på linen imellem de to tårne.
”Man on Wire” er en fantastisk og fascinerende dokumentar om en mands besættelse. En drøm der virkede umulig, men som han alligevel forfulgte og opfyldte. Det er på alle måder en imponerende dokumentar som James Marsh har skruet sammen, og bestemt en dokumentar som alle bør tage at se. Især hvis de selv går rundt med en drøm indeni der virker uopnåelig.
6/6