“Manifesto” er en manieret kunstfest, der desværre giver skyts til dem, som mener, at livet er for kort til eksperimenterende film. Julian Rosefeldt taler på én gang ned til sit publikum og smækker døren i med selvbevidst koketteri. Store ord pakket ind i letforståelige billeder, som hvis et reklamefirma ikke skulle sælge dig Cola eller McDonald’s, men bare bevidstheden om at du er en meningsløs borger i et meningsløst samfund. ’Du fatter jo alligevel ikke en skid!' råber det mangehovede monster, mens det jager sin egen hale af monster-meningsløst, meta-, mak-, gak-gak.
