Hvis “The Squid and the Whale” til tider virkede som en bitter pille at sluge, så er “Margot at the Wedding” næsten værre, og personerne er nærmest endnu mere brutale. Filmen tigger ikke efter vores sympati, og den ligger ikke fingrene imellem i den nådesløse udstilling af menneskelige svagheder. Netop derfor virker portrættet af den dysfunktionelle familie dog også langt mere overbevisende end i film af mindre format.

Selvom “Margot at the Wedding” måske ikke helt når de højder, som “The Squid and the Whale” nåede, så cementerer den under alle omstændigheder Baumbachs betydelige talent som en art amerikansk diagnosticerende Bergman med en skæv galgenhumor, der ikke desto mindre græder med sine hovedpersoner. Det er måske svært at finde andre, som man elsker lige så højt som sin familie, men kærlighed udelukker som bekendt ikke følelserne jalousi, mistro, væmmelse, foragt og had. Man kan finde lidt af hver slags i denne formidable film.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 chandler75 16 år siden

Glæder mig til at se den - ikke mindst efter at have læst anmeldelsen. Noah Baumbach er en af de mest interessante, nyere filmskabere, som det bliver spændende at følge. "The Squid and the Whale" er en af de skarpeste dramatiske komedier i nyere tid, og debuten "Kicking and Screaming" er alle Criterion-pengene værd.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#2 rockysds 16 år siden

What chandler75 said.

Ellers lige en lille kommentar til den ellers rigtige gode anmeldelse: "Margot at the Wedding" er Baumbachs femte film, da han også har skrevet og instrueret Mr. Jealousy og Highball, sidstnævnte under andre navne.
There was no bullshit, no arty pretensions. "Doug," he'd say when we were doing Written on the Wind, "Give me some bosom."
Gravatar

#3 Benway 16 år siden

#2 Du har helt ret, det er rettet. Tak for rosen.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."

Skriv ny kommentar: