“Maria Larssons evige øjeblik” er både for lang og for triviel i sin handling og mangler desuden en udforskning af det forhold, som hovedpersonen Maria og fotografen Pedersen har. Alligevel byder filmen på en seværdig historie om en kvinde, der via sit kamera flygter fra den triste og barske hverdag. Skuespillet er i top, hvilket gør den lange spilletid noget mere tålelig, og samtidig er filmen en visuel nydelse på grund af den flotte fotografering, der i høj grad er med til at kompensere for filmens trivialitet og spilletid.
