Jeg er vild med den her slags allegoriske historiefilm. På den facon minder “Marshland” om “Pans Labyrint”, der også spejlede Spaniens fascistiske fortid. Dengang var det i fantasy. Her i “Marshland” spejles fortidens synder i en klassisk ‘hvem-gjorde-det’-thriller, der er pakket ind i brændt brune nuancer, overskæg og en vished om, at der sker mystiske ting på landet.
