Filmen er spækket med førsteklasses skuespil – hvilket dårligt kan overraske med de navne på plakaten – og selvom Freddy lejlighedsvis er faretruende nær karikaturen, så lykkes det dog alligevel på en eller anden sær måde at få det hele til at virke. Joaquin Phoenix og Philip Seymour Hoffman vil givetvis løbe med al opmærksomheden, men fremragende er ligeledes Amy Adams i den lavmælte rolle som Dodds kone, der ligesom filmen selv forbliver lidt af et mysterium.
Handler beretningen om gensidig afhængighed, tro, undertrykte følelser, manipulation eller ønsketænkning? Tror Dodd på sin egen forskruede lære, eller er han blot en kynisk manipulator? De endelige svar forbliver vage og diffuse, men spørgsmålene og indtrykkene vælter forsat manisk rundt i mit hoved. En ting står dog klart: “The Master” er et fuldstændig blændende stykke kunstgalskab fra en filmskaber, der fortsat befinder sig et nøk eller to over sine Hollywood-kollegaer.
#11 sluppermand 11 år siden
#12 bjarke 11 år siden
Det er et både smukt, foruroligende og søgende soundtrack. Drilsk og legende - lige som filmen. Han har gjort det igen :) Man kan bl.a. lytte til det her: http://www.spin.com/articles/listen-to-jonny-green...
#13 sluppermand 11 år siden
#14 bjarke 11 år siden
#15 Graversen 11 år siden
#16 JannikAnd 11 år siden
#17 Kruse 11 år siden
#18 Mikkel Abel 11 år siden
Har for nylig fået set "There Will Be Blood", "Boogie Nights" og "Magnolia."
Og hold da kæft. My mind is blown. Sjældent har jeg følt mig så involveret med nogle karakterer og i en historie. PTA imponerer mig simpelthen gang på gang og er med lynets hast blevet en af mine absolutte favoritter!
#19 sluppermand 11 år siden
#20 wimmie 11 år siden
Men hvad sker der lige for Phoenix og Adams på det sidste billede? Han ligner jo en dvært i forhold til hende... :-O