“Meet the Spartans” benytter sig heftigt af fokus på sin målgruppe, og således ses produkter som Red Bull, franchisen Hooters, Leonidas som hovedperson i computerspillet “Grand Theft Auto”, famøse YouTube-stjerner som Chris Crocker og en række tv-shows, her iblandt “America’s Next Top Model”, “Deal No Deal” og “American Idols”. Naturligvis er fænomenet Paris Hilton også at finde som den pukkelryggede forræder, der er en så dårlig look-a-like, at hun bliver nødt til at blive præsenteret ved navn. Det hele er pinligt, kvalmende og igen værst af alt – ikke sjovt.
Film som “Meet the Spartans” sår tvivl om, hvor vidt genrens eksistens i filmens univers overhovedet kan retfærdiggøres, men heldigvis opstår – om end med store mellemrum – der dog perler som eksempelvis “Ghetto Blaster” og “Shaun of the Dead” fra henholdsvis 1996 og 2004, men hvor de gode spoof-film breder sig ud over flere værker og skaber et komisk overblik i en given genre og måske endda handler om noget, følger “Meet the Spartans” slavisk sit objekts plot og ser sig blind på trivielle cirkuskunster, samtidig med den mister både ånd og karakter. Selv om der kækt gøres opmærksom på fremtidige dårlige anmeldelser af filmen i selve filmen, gør det hverken fra eller til – “Meet the Spartans” er en latterlig komedie.
#11 mar16 16 år siden
det den eneste gang jeg har oplevet at der kommer reklamer under en film med alt det den når at reklamerer for..........
#12 Sverkel 16 år siden
#13 filmz-Mightyplayer 16 år siden
Dernæst er der piss&fart-jokes i et sådant omfang, at det begynder at stinke inde i biografsalen!
Jeg savner de dage, hvor Frank Drebin dræbte japanske kampfisk med en kuglepen, da Topper Harley sagde, at han havde sin fars øjne og derefter viste dem frem i en lille boks og da "all the merry men" fra Sherwood-skoven står i kø for at blive omskåret af Mel Brooks, fordi det er allernyeste mode.
Spoof-film plejede at være sjove ...
#14 Confused101 16 år siden
Bvadr er min kommentar.
#15 filmz-Don Drift 16 år siden
- Jeg vil med glæde skrive under på at dette er nok VERDENS mest latterlige og mest ringe "spoof" film der nogensinde er lavet. Jeg vil gå så vidt at sige, at det skal stå i mit testamente. "Advarsel: Ingen bør under nogen omstændigheder, ikke engang under tortur; se Meet the Spartans"
Den er da så piv hamrende ringe, at jeg ikke engang begriber hvorfor jeg ikke forlod salen efter de obligatoriske 15 minutter. Men nej, jeg blev ligesom nødt til at få bekræftet om dette nu VAR verdens dårligste film? - Det var det...
Denne film er så ringe, at jeg ikke engang vil spilde min tid på at stemme på den, for den fortjener ikke engang at være anmeldt her på siden. KÆFT EN GANG LORT!
Så er det sagt, en Pizza og en Cola gør dig i gladere humør end 80 minutters tortur i selskab med verdens mest ringe film...
#16 filmz-Kragmose 16 år siden
#17 erikjust 16 år siden
Har ikke set efterfølgerne til den, men har hørt at den i sidste ende bare blev til et hvor mange film kan vi ta pis på på en 1½ time.
Var det ikke for filmen som naked gun/høj pistol føring Hot shots Dracula dead and loving it/dracula den livlige død bider.
Ville jeg mene at den slags film bare ikke burde eksistere.
#18 jona 16 år siden
Men 28 Uger Senere kunne ikke vises, eh?
#19 Confused101 16 år siden