Meet the Spartans
Udgivet 17. apr 2008 | Af: filmz-maelström | Set i biografen
Friedberg og Seltzer, der begge har medvirket som forfattere på “Scary Movie”-filmene og instrueret både “Date Movie” og “Epic Movie”, forsøger sig i “Meet the Spartans” med alle de gængse ingredienser for en nutids parodi. For det første er filmen baseret på en stor kommerciel succes. For det andet medvirker den obligatoriske nøgenmodel og sorte rapper legemliggjort af henholdsvis spoof-genganger Carmen Electra og Method Man fra Wu-Tang Clan, og for det tredje bliver stort set alle kropsvæsker som urin, afføring, snot, bræk osv. brugt i enorme mængder gennem filmens 80 minutter. Til trods for at alle regler er overholdt – eller rettere netop på grund af dette – er “Meet the Spartans” et umådeligt kedeligt bekendtskab.
Enkelte scener, hvor ‘Britney Spears’ synger for sit barn som kun Britney Spears kan, eller hvor King Leonidas banker sin søn rundt i arenaen for at modne ham, får for en kort bemærkning publikum til at trække en anelse på smilebåndet, men desværre bliver alt sketch-materiale med skyggen af potentiale i sidste ende overbrugt og tværet ud med samme kraft som perserne i slaget i den rigtige “300”.
“Meet the Spartans” benytter sig heftigt af fokus på sin målgruppe, og således ses produkter som Red Bull, franchisen Hooters, Leonidas som hovedperson i computerspillet “Grand Theft Auto”, famøse YouTube-stjerner som Chris Crocker og en række tv-shows, her iblandt “America’s Next Top Model”, “Deal No Deal” og “American Idols”. Naturligvis er fænomenet Paris Hilton også at finde som den pukkelryggede forræder, der er en så dårlig look-a-like, at hun bliver nødt til at blive præsenteret ved navn. Det hele er pinligt, kvalmende og igen værst af alt – ikke sjovt.
Film som “Meet the Spartans” sår tvivl om, hvor vidt genrens eksistens i filmens univers overhovedet kan retfærdiggøres, men heldigvis opstår – om end med store mellemrum – der dog perler som eksempelvis “Ghetto Blaster” og “Shaun of the Dead” fra henholdsvis 1996 og 2004, men hvor de gode spoof-film breder sig ud over flere værker og skaber et komisk overblik i en given genre og måske endda handler om noget, følger “Meet the Spartans” slavisk sit objekts plot og ser sig blind på trivielle cirkuskunster, samtidig med den mister både ånd og karakter. Selv om der kækt gøres opmærksom på fremtidige dårlige anmeldelser af filmen i selve filmen, gør det hverken fra eller til – “Meet the Spartans” er en latterlig komedie.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet