Det er ikke Koreedas bedste film, men det siger mere om hans høje niveau, end det er nogen kritik af filmen. Det samfundskritiske aspekt ligger i alle hans film, men er her lidt for tydeligt. Specielt for en instruktør, der er kendt og elsket for sin subtile og umiddelbare fortællestil. Når det er sagt, så havde jeg tårer i øjnene ved det følelsesmæssige klimaks, og jeg tør ikke drømme om, hvilket indtryk den vil gøre, hvis man selv har børn. Sentimentalitet i film er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Det skal bare gøres rigtigt.
#1 christianhg 10 år siden