Filmens tone er strengt kontrolleret og beretningen stramt fortalt, men den noget firkantede udførsel er imidlertid også lidt en hæmsko, der gør den mere stiv end nødvendigt. Ligeledes bliver dens personer aldrig rigtig til mere end et par adfærdstræk, hvilket måske også er hensigten. Der opfordres mere til hjerneaktivitet end til nogen følelsesmæssig reaktion, og filmens tvetydige udformning giver plads til egen refleksion. Det er let at tro, at folk vil tolke den vidt forskelligt. På mig virkede den først og fremmest som en tankevækkende satire af et smagløst koncept, men hvem ved? I øjnene på den rette vil den måske snarere fremstå som en reklame for Lourdes mirakelmageri.
