Jeg har det også fint. Mere end fint, når jeg ser noget som “Mommy”, der mediebevidst bruger og misbruger alt det, der er unikt ved filmmediet, det, vi kan se. Til ikke bare at se på Steve, men være ham. Forstå ham. Og forstå hende, det hele begynder med. Forstå den uendelige kærlighed mor har til sin søn, selv om han stjæler, råber og slår. Hun ser ham igennem et ømt filter af Counting Crows, som selv ikke den vredeste hiphop kan overdøve. Der er ingen som mor. Eller Xavier Dolan.
