“Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” er et af filmhistoriens visuelt flotteste værker. Filmen er også en af westerngenrens mest intelligente bestanddele, som både mønstrer et ekstremt fascinerende og nuanceret portræt af en sand legende og et fængslende studium i besættelse og tørsten efter berømthed. BD-udgivelsen overgår dvd-udgivelsen i enhver henseende. Især Blu-ray’ens transfer er mærkbart bedre end dvd-udgivelsens ditto, selvom det dog også langtfra er fejlfrit. Man kan kun håbe, at denne fremragende film en dag får den udgivelse, den virkelig fortjener.
#1 filmz-mcclane 16 år siden
#2 filmz-allando 16 år siden
#3 El Duderino 16 år siden