Det tålmodige vestenFor en genre, der efter sigende kradsede af for mange år siden, må westerngenren siges at leve i bedste velgående. Sidste år bød på alt fra James Mangolds populære “3:10 til Yuma” og P.T. Andersons overvældende “There Will Be Blood”, til Coen-brødrenes ufejlbarlige neo-western “No Country for Old Men” og newzealandske Andrew Dominiks “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford”. Sidstnævnte var uden tvivl firkløverets mindst beskuede blad, men filmen fortjener trods alt mindst lige så megen omtale som sine jævnaldrende artsfæller.

Denne lange, men aldrig langsommelige western er en aldeles tryllebindende affære spækket med majestætiske billeder og storladent drama af en lige så episk natur som produktionens uovertrufne billeder. Fotografen Roger Deakins er simpelthen en troldmand, og det er et mysterium, at manden endnu ikke har høstet en eneste Oscar for sit fantastiske arbejde. Kulisserne ligner derudover aldrig kulisser, men derimod reelle lokaler, bygninger og stræder, som rent faktisk føles befærdede og beboede. Og den udførlige lydside og Warren Ellis og Nick Caves sjælfulde musik gør blot en allerede afsindig stemningsfuld film endnu mere fortryllende.

Filmen har mere tilfælles med David Finchers “Zodiac” end de førnævnte westerns. Ligesom Finchers fremragende, begavede thriller omhandler “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” mænd, der er så besatte af dem selv, hinanden, berømmelse og frygt, at deres respektive besættelser langsomt fortærer dem. Fortællingens karakterer er blandt de mest troværdige og nuancerede, genren nogensinde har mønstret. Der er adskillige årsager til, at filmen vinder på gensyn, og blot to af disse er figurerne og skuespillerne, som portrætterer dem.

Brad Pitt er superb som den lovstridige, paranoide Jesse James – en yderst kompleks herre, der føler sig tiltrukket af livet som højtelsket landeplage, men som samtidig er begyndt at hade den brutale lømmel, hans omgangskreds og levestil har forvandlet ham til. Pitts øjne udstråler en undertrykt vrede, der immervæk truer med at bryde ud i lys lue. Når den endelig gør det, overrumples man totalt. Lige så brillant er Casey Affleck som unge Robert Ford, der har set op til James hele sit liv, men som langsomt indser, at myterne om hans elskede idol tegner et naivt billede af den voldelige tyv. En tyv, som ikke havde noget imod at aflive ubevæbnede landsmænd. Afflecks følelsesladede og mangfoldige toppræstation skænkede ham en velfortjent Oscar-nominering.

Titlen lægger ikke just skjul på, hvordan filmen ender. Men titlen er også en lille genistreg i sig selv, da det blot gør én endnu mere opmærksom på sammenspillet og forholdet mellem det umage par, som i sidste ende bevirkede flere tragiske begivenheder. Men selvom slutningen er kendt, er vejen dertil proppet med uforudsigelige twists, der holder én limet til skærmen. Og når det berømte drab endelig indtræffer, er det svært ikke at blive chokeret. Det er en af de bedste scener i en af de bedste film i årevis.

Video”Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” så langtfra godt ud på dvd. Transferet var plaget af komprimeringsfejl og edge-enhancement. Heldigvis ser filmen langt bedre ud i high-definition, men end ikke Blu-ray’ens transfer yder filmens underskønne billedside retfærdighed. Der er ganske få nævneværdige tilfælde af edge-enhancement, og hverken komprimeringsfejl eller snavs optræder. Billedet er som regel også skarpt, og de generelt kølige farver gengives godt. Visse skud er dog en anelse slørede, og her menes naturligvis ikke de billeder, der med fuldt overlæg gør brug af vignetter. Detaljerigdommen er ofte enorm, men i visse dunkle scener synes detaljerne at drukne i mørket. Visse billeder byder også på utilsigtet gryn – tjek eksempelvis nattehimlen i filmens åbningsmontage.

AudioLigesom dvd-udgivelsen indeholder BD-udgivelsen blot et ordinært Dolby Digital 5.1-lydspor, der dog har en næsten dobbelt så høj bitrate som dvd-skivens DD5.1-mix. Filmen er lige så rig på spidsfindige, visuelle detaljer som auditive, og det er især filmens stilfærdige scener, der imponerer lydmæssigt. Der sker altid et eller andet i baggrunden, om det så er en sprød knirken eller et koldt vindpust, hvorfor filmens omgivelser virkelig virker levende. Panoreringerne fungerer efter hensigten, replikkerne lyder aldrig dubbede, og dialogen er tydelig hele vejen igennem. Det smukke score hverken overdøver eller overdøves. Ligesom dvd-udgivelsens spor udnytter dette mix ikke LFE-kanalen så godt som håbet, men især replikkerne og de subtile lydeffekter gengives klarere på Blu-ray end på dvd.

EkstramaterialeDvd-udgivelsen husede intet ekstramateriale udover et par trailers til andre spillefilm. Denne Blu-ray er endnu fattigere på ekstramateriale, den indeholder nemlig nul og niks af slagsen. Udenlandske udgaver af BD-udgivelsen indeholder dog en enkelt fascinerende dokumentar om Jesse James.

Det tålmodige vestenFor en genre, der efter sigende kradsede af for mange år siden, må westerngenren siges at leve i bedste velgående. Sidste år bød på alt fra James Mangolds populære “3:10 til Yuma” og P.T. Andersons overvældende “There Will Be Blood”, til Coen-brødrenes ufejlbarlige neo-western “No Country for Old Men” og newzealandske Andrew Dominiks “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford”. Sidstnævnte var uden tvivl firkløverets mindst beskuede blad, men filmen fortjener trods alt mindst lige så megen omtale som sine jævnaldrende artsfæller.

Denne lange, men aldrig langsommelige western er en aldeles tryllebindende affære spækket med majestætiske billeder og storladent drama af en lige så episk natur som produktionens uovertrufne billeder. Fotografen Roger Deakins er simpelthen en troldmand, og det er et mysterium, at manden endnu ikke har høstet en eneste Oscar for sit fantastiske arbejde. Kulisserne ligner derudover aldrig kulisser, men derimod reelle lokaler, bygninger og stræder, som rent faktisk føles befærdede og beboede. Og den udførlige lydside og Warren Ellis og Nick Caves sjælfulde musik gør blot en allerede afsindig stemningsfuld film endnu mere fortryllende.

Filmen har mere tilfælles med David Finchers “Zodiac” end de førnævnte westerns. Ligesom Finchers fremragende, begavede thriller omhandler “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” mænd, der er så besatte af dem selv, hinanden, berømmelse og frygt, at deres respektive besættelser langsomt fortærer dem. Fortællingens karakterer er blandt de mest troværdige og nuancerede, genren nogensinde har mønstret. Der er adskillige årsager til, at filmen vinder på gensyn, og blot to af disse er figurerne og skuespillerne, som portrætterer dem.

Brad Pitt er superb som den lovstridige, paranoide Jesse James – en yderst kompleks herre, der føler sig tiltrukket af livet som højtelsket landeplage, men som samtidig er begyndt at hade den brutale lømmel, hans omgangskreds og levestil har forvandlet ham til. Pitts øjne udstråler en undertrykt vrede, der immervæk truer med at bryde ud i lys lue. Når den endelig gør det, overrumples man totalt. Lige så brillant er Casey Affleck som unge Robert Ford, der har set op til James hele sit liv, men som langsomt indser, at myterne om hans elskede idol tegner et naivt billede af den voldelige tyv. En tyv, som ikke havde noget imod at aflive ubevæbnede landsmænd. Afflecks følelsesladede og mangfoldige toppræstation skænkede ham en velfortjent Oscar-nominering.

Titlen lægger ikke just skjul på, hvordan filmen ender. Men titlen er også en lille genistreg i sig selv, da det blot gør én endnu mere opmærksom på sammenspillet og forholdet mellem det umage par, som i sidste ende bevirkede flere tragiske begivenheder. Men selvom slutningen er kendt, er vejen dertil proppet med uforudsigelige twists, der holder én limet til skærmen. Og når det berømte drab endelig indtræffer, er det svært ikke at blive chokeret. Det er en af de bedste scener i en af de bedste film i årevis.

VideoPræsenteret i 2.40:1 anamorphic widescreen-format. Øv. En så billedskøn film som denne fortjener at se fantastisk ud på dvd, men transferet har sine problemer. Komprimeringsfejl er tydelige i størstedelen af filmens scener, og ofte er de virkelig tydelige. Tjek bare scenen i starten, hvor Jesse James og banden spiser udenfor. Personernes ansigter er mudrede og utydelige, og landskabets grene og græsstrå smelter ofte sammen til udefinerbare masser. Edge-enhancement optræder også hyppigt, og til tider bliver man distraheret af glorierne. Se eksempelvis glorien rundt om Brad Pitts silhuet under togrøveriet.

Gudskelov er transferet ikke helt ubrugeligt. På den positive side er kontrasten som regel stabil. De sorte farver er dejlig blækagtige, og de hvide farver blænder aldrig. Apropos farver, så bliver resten af farverne også gengivet godt. “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” benytter sig primært af kolde, næsten matte farver, og farvemæssigt synes transferet at efterleve filmmagernes intentioner til punkt og prikke. Pletter, snavs og smuds optræder heldigvis også sjældent, og som regel er billedet meget skarpt. Man bemærker heller ikke komprimeringsfejlene i alle scener (som regel er det tydeligst i de scener, hvor der er størst visuel aktivitet), men dette er under alle omstændigheder et af årets mest skuffende transfers.

AudioSå er skivens Dolby Digital 5.1-lydspor glædeligvis bedre. Filmen er lige så rig på spidsfindige, visuelle detaljer som auditive, og det er især filmens stilfærdige scener, der imponerer lydmæssigt. Der sker altid et eller andet i baggrunden, om det så er en sprød knirken eller et koldt vindpust, hvorfor filmens omgivelser virkelig virker levende. Tjek bare scenen i kapitel 18, hvor Brad Pitt og Sam Rockwell diskuterer i en lille stue om natten, mens blæsten hærger udenfor. Det er lige før, man selv begynder at gyse og fryse. Panoreringerne fungerer efter hensigten, replikkerne lyder aldrig dubbede, og dialogen er tydelig hele vejen igennem. Det smukke score hverken overdøver eller overdøves. Enkelte scener måtte dog gerne have budt på lidt mere auditiv aktivitet, og LFE-kanalen er til tider overraskende tavs.

Ekstramateriale”Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” er en film, som simpelthen trygler om at blive udgivet i en fornem dvd-udgave med masser af medfølgende ekstramateriale om filmens autentiske rødder og de veldokumenterede problemer med at få filmen færdiggjort. Men udover filmen indeholder discen kun trailere til “I Am Legend” og “Beowulf” og en reklame for både HD-DVD og Blu-ray. Filmens fanskare vokser dog støt, så mon ikke der en dag udkommer en fornem dvd-udgave proppet med ekstramateriale?

Djævelsk-forførende godnathistorieAndrew Dominik puster nyt liv i western-genren med en dramatisk, drømmende-poetisk og næsten bibelsk godnatfortælling af den finere slags.

Legenden Jesse James er en af de mest berømte personligheder i det historiske Amerika. Stort set alle har hørt om hans utallige togrøverier og skuddueller med lokale statsautoriteter, men de færreste har været så tæt inde på livet af ham som instruktør Andrew Dominik byder ind til i “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford”. Den episk-lange titel antyder en stor episk fortælling, hvilket filmen med sine 160 minutter må siges at være.

Jesse James (Brad Pitt), hans bror, Frank James (Sam Shepard), og andre lovløse udgør tilsammen den berygtede James-Younger-bande, der i 1860’ernes USA plyndrede en række togvogne for at åbne bankens og dermed Unionens pengeskabe. Jesse James, der er tidligere uretfærdigt behandlet forbundssoldat i borgerkrigen, får således en slags ophøjet stjernestatus som Amerikas Robin Hood, der tør tage sag i egen hånd og gøre oprør mod staten. Efter at have brudt med sin bror i 1881 bliver Jesse overtalt af Charley Ford (Sam Rockwell) til at tage dennes bror, storbeundreren Robert Ford (Casey Affleck), med i banden. For Ford er Jesse James helten, han læste om i de billige western-hæfter som barn, men i takt med at han lærer den rigtige Jesse James at kende som voksen, smuldrer glansbilledet.

Brad Pitt er i den seneste tid blevet lidt ældre at se på, og det klæder ham ganske godt. I “Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford” viser han sig som den glimrende karakterskuespiller, han er, og som Jesse James med rynker omkring øjnene lægger han solid distance til det hunkøns-teenage-feterende publikum, der oprindeligt fulgte ham.

Filmen er et portræt af legenden Jesse James, og måske endnu mere af kujonen Robert Ford, som i Casey Afflecks skikkelse gør et uovertruffent solidt stykke arbejde. Han giver alle de små fine nuancer, der skal til for at vise Robert Ford som den komplekse, og til tider skræmmende, personlighed han er.

Cheffotograf Roger Deakins’ (“En verden udenfor”, “Fargo”, “O Brother Where Art Thou?”) smukke og poetiske visuelle udtryk, blandet med Nick Cave og Warren Ellis’ nærmest spilledåse-inspirerede soundtrack, giver filmen en næsten drømmende følelse, hvilket klæder historien godt. For historie er det jo, og med en titel der afslører slutningen, er der ligefrem lagt op til at dvæle ved de fine detaljer, og dem er der mange af.

Historiemæssigt er plottet et parallelt plan til Jesu’ liv og de sidste dage inden korsfæstelsen og forrådelsen af apostlen Judas. Denne bibelske reference hæver effektivt filmen op på et højt og saga-lignende plan, og giver historien den djævelsk-forførende kombination af både at have tyngde og svæve samtidig. Godt nok er det en film om en historisk person, men der kredses mere om de store eksistentielle temaer end de korrekte historiske fakta, og her passer den episke western-genre tilsyneladende perfekt ind.