“Mr. Turner” prøver ikke at favne hele Turners liv elller værk, men begrænser sig til hans sidste og mest kontroversielle periode. Der skæres væk og fokuseres, så vi når ind til en kerne. Hvis man er til Turner eller til britiske periodefilm, så kan jeg kun komme med en uforbeholden anbefaling, men selv hvis det ikke er tilfældet, bør man give den en chance. Mike Leigh er i klassisk form med en masse subtile stikpiller til det engelske samfund, mens han samtidig bruger sit eget visuelle talent til at formidle og fortolke en markant kunstner.