“Narnia: Prins Caspian” er en bitte tand bedre end sin hæderlige forgænger. Den er ligeså storladen og spændende, som en kostelig blockbuster burde være, men synderlig opfindsom er den desværre ikke. Filmen er måske ikke helt fantastisk, men det er denne Blu-ray til gengæld. Både transferet og lydsporet er overrumplende godt, og det tager adskillige timer at traske igennem udgivelsens velproducerede ekstramateriale.