Ligesom de imponerende skibe i filmens begyndelse kommer “The New World” med vinden tilsyneladende ud af det blå, men bringer, i stedet for splid og aggressivitet, tilbageholden grandiositet til et publikum, der ovenpå masser af adrenalinpumpet intensitet kan nyde rigtig godt af det kærkomne åndehul i biografmørket, som filmen leverer.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 pulse83 18 år siden

Så fik jeg endelig set den, efter alt for lang tids venten.

Som forventet fuldstændig mageløst filmet. Q'Orianka Kilcher er et studie i kvindelig, naturlig skønhed. Hendes ansigt og bevægelser falder fuldstændig i ét med naturen, og hun er nærmest født til rollen. Resten af castet er ligeledes fremragende. Bale gør bedst indtryk. Specielt taget hans forholdsvis korte screentime i betragtning.

Musikken er interessant, og man skal helt sikkert vænne sig til den. Det er langt fra et standard-soundtrack fra Hollywoods samlebånd, som Horner har brygget sammen her.

Det negative aspekt i filmen består helt klart i at dele af filmen virker mærkeligt forhastet; specielt de første 30 minutter. Filmen springer helt enormt og pludseligt i tiden. Man kan forestille sig at det er her at Mallick er blevet tvunget til at skære mest af sin film fra.

Filmen får 8½/10, med forventning om at der kommer en director's cut udgivelse engang i fremtiden. Og helst på Blu-Ray eller HD-DVD med et transfer og et lydspor der gør filmen værdig. For det syntes jeg langt fra den nuværende DVD-udgivelse gør. Billedet står da udemærket og lydsporet lyder fint. Men begge lever ikke op til filmens vanvittigt høje audio-visuelle standard.

Mallick er et film-geni.
Excuse me, Flo!
Gravatar

#32 duuk74 18 år siden

#31 Hørt hørt.
Sjovt..jeg synes netop musikken er helt absolut fantastisk.
Specielt introen hvor man ser skibene komme sejlende.
Boblende, sprudlende - Land i sigte..en ny og spændende verden.
Jeg forestiller mig lidt det er den følelse Englænderne på skibene har da de opdager land.
Btw..her er min anmeldelse (som vist skulle ha været smidt herind) >KLIK<
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#33 Skeloboy 13 år siden

The New World, 2005
Pocahontas er en klassisk historie om...ja, det ved jeg sgu ikke, kan ikke huske, jeg har set Disney-filmen, men en anmeldelse skal vel starte på den måde?

Anyway...det er en klassisk Malick-film: smukke billeder og lyd, smukt soundtrack(en blanding af klassisk musik og James Horner) og et roligt, dvælende tempo og voice-over. Så længe han ikke gentager den samme historie - og det kan man ikke just klandre ham for - vil det altid virke på mig. Og det gør det også her.

Det er ganske enkelt fænomenalt håndværk. Der er en utrolig lidenskab, hvad enten det drejer sig om de indfødte eller de engelske nybyggere. Der er stor kontrast mellem de ufattelige hårde liv med sult og sygdom i den nye bebyggelse og de indfødtes frie liv. Det er ret banalt, men når det er pakket ind, som kun Malick kan, så gør det ikke noget. Men hvad der er endnu vigtigere: der er ikke en stor forherligelse "af det simple liv i pagt med naturen" overfor de onde imperialister, som man ser i f.eks. Den Sidste Mohikaner - og Avatar. Der en utrolig sans for både helhed og detaljer. En lille ting som lyden af bølgeskvulp gav mig næsten gåsehud, fordi jeg følge det, som jeg var der.

Et episk drama i utroligt smukke billeder og lyd, og en film, jeg vil komme til at sætte på flere gange. Bjergtagende, overvældende og gåsehud!

10/10
Gravatar

#34 Antlion 13 år siden

Men ikke bedre end "Days of Heaven". :)
Gravatar

#35 Skeloboy 13 år siden

Antlion (34) skrev:
Men ikke bedre end "Days of Heaven". :)

Hehe, jo, det synes jeg. Synes det er hans bedste. Men Badlands og Days of Heaven er også ret så suveræne
Gravatar

#36 Kruse 13 år siden

Jeg synes nu at "The New World" er Malick's "svageste", selvom at jeg stadig finder den glimrende. Karaktermæssigt ligger jeg nok på en 7-8/10.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#37 JannikAnd 13 år siden

Kruse (36) skrev:
Jeg synes nu at "The New World" er Malick's "svageste", selvom at jeg stadig finder den glimrende. Karaktermæssigt ligger jeg nok på en 7-8/10.
Jep! Selvom den er Malicks svageste værk, er den stadig en glimrende film. Ville rangere Malicks filmografi følgende:

Days of Heaven, 10/10
The Thin Red Line, 9/10
Badlands, 8/10
The New World, 7/10.
Gravatar

#38 Skeloboy 13 år siden

The New World, 10/10
Days of Heaven, 9/10
Badlands, 9/10
The Thin Red Line, 8/10
Gravatar

#39 Kruse 13 år siden

Badlands, 10/10
The Thin Red Line, 9/10
Days of Heaven, 8/10
The New World, 7/10
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#40 Muldgraver 13 år siden

1. The Thin Red Line
2. Days of Heaven
3. Badlands

Da jeg i sin tid bestilte en stak Malick for at lære instruktøren at kende, valgte jeg spøjst nok The New World fra, simpelthen fordi Colin Farrell var med. Den fejl bør jeg så ikke begå igen, kan jeg forstå.
"Mørk ånde i det grønne krat." G. Trakl

Skriv ny kommentar: