“Nine” har mange humoristiske øjeblikke, men føles dog mere som en serie løsrevne scener end en sammenhængende fortælling, og mængden af stjerner der på række dukker op og leverer hvert deres nummer bidrager til den følelse. Der er naturligvis en vis underholdningsværdi i at se folk, som man normalt ikke forventer kan synge alligevel gøre et hæderligt forsøg, men som en samlet fortælling er det mere et slags muntert freakshow end en vedrørende beretning. Den giver et flot show, men efterhånden som historien skrider frem, bliver man tiltagende mere indifferent over for figurerne, og ikke mindst slutningen efterlader en underlig flad fornemmelse. Filmen spiller ganske vist på de samme tangenter som “8½”, men hvor den film skabte den herligste musik, så er “Nine” blot forbipasserende muzak. Det er underholdende nok, mens det varer ved, men det er ikke ligefrem den slags, man nynner 50 år senere.
Læs også artiklen Filmz Classics: Federico Fellini – den italienske maestro.
#11 Nicki52 14 år siden
Hvis der er flere som synes som dig, skal jeg selvfølgelig se den.
#12 davenport 14 år siden
Ville ellers gerne se Fergies kasser i fri balance....
#13 Highland Park 14 år siden
Mener du på slap line? :P
Jeg har nu stadig lidt lyst til at se den på trods af de dårlige anmeldelser, men det skyldes primært Marion Cotillard... :)
#14 davenport 14 år siden
#15 filmz-machinae 14 år siden
#16 Collateral 14 år siden
#17 fazz 14 år siden
Jeg fik tilgengæld lyst til at tage hjem og se 8 1/2 lige efter.