“Nine” har mange humoristiske øjeblikke, men føles dog mere som en serie løsrevne scener end en sammenhængende fortælling, og mængden af stjerner der på række dukker op og leverer hvert deres nummer bidrager til den følelse. Der er naturligvis en vis underholdningsværdi i at se folk, som man normalt ikke forventer kan synge alligevel gøre et hæderligt forsøg, men som en samlet fortælling er det mere et slags muntert freakshow end en vedrørende beretning. Den giver et flot show, men efterhånden som historien skrider frem, bliver man tiltagende mere indifferent over for figurerne, og ikke mindst slutningen efterlader en underlig flad fornemmelse. Filmen spiller ganske vist på de samme tangenter som “8½”, men hvor den film skabte den herligste musik, så er “Nine” blot forbipasserende muzak. Det er underholdende nok, mens det varer ved, men det er ikke ligefrem den slags, man nynner 50 år senere.
Læs også artiklen Filmz Classics: Federico Fellini – den italienske maestro.
#1 filmz-jonasgr 14 år siden
Og det virker også som om, som det også bliver nævnt i anmeldelsen, at musiknumrene er ganske ordinære og sådan et element betyder trods alt i en musical.
'Cause I'm evil"
#2 filmz-Bruce 14 år siden
#3 Patriarch 14 år siden
#4 piazorro 14 år siden
- meld jer ind i gruppen på Facebook
#5 HonoDelLoce 14 år siden
Enig !
Hun burde opholde sig meget mere i den position ...
#6 chronaden 14 år siden
#7 smalieux 14 år siden
#8 elwood 14 år siden
Mr. Lewis har altid taget det og gå til en Psykolog, ret hmm... ja afslappet
Billede 2
Don't see any ping pong balls... NEXT!!!!
Billede 3
Den usynlige karrusel dans
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#9 Kruspe 14 år siden
#10 Tylerdurden 14 år siden
Jeg synes det er en ganske udemærket film.
Ikke et mesterværk men jeg ville give den 5/6 stjerner alene på grund af historien, skuespillet og filmens visuelle udtryk.
Sangene halter som sagt lidt.