“Nordvest” handler om mennesket, og derfor er skuespillet det mest centrale og interessante i Noers film. Desværre gør filmens føromtalte startproblemer, at “Nordvest” mangler det sidste hak for at være en wow-oplevelse. For eksempel måtte politiscenerne og mor/søn-forholdet gerne være spredt mere ud, og tyve minutter mere i mørket havde klædt indlevelsen. Men skuespillerne spiller sig hurtigt varme, og indlevelsen accelererer fra 0-100 på kort tid.
Titlen på Noers soloprojekt “Nordvest” kan læses som et byområde eller en retning. En retning i livet. Men med runde briller på næsen og Film Filosofiens Grundbog 1-3 på bogreolen kan man også se en retning for filmmediet – en retning, der er spændende “nybrudsagtig” nu. De mange nærbilleder fører os tæt på karaktererne og deres følelser uden at informationsfodre os, og Noers dokumentariske stil giver på én gang nærhed og distance i formidlingen af kærligheden og brutaliteten i et fællesskab bygget på vand, blod og postnummer.
#1 bjarke 11 år siden
#2 KasperBS 11 år siden
#3 McPeter 11 år siden
#4 Høegh 11 år siden
...
Hvordan kan du så nærmest se det som en forherligelse?
#5 Høegh 11 år siden
Den kan du roligt se frem til, thi det er en pokkers god film.
#6 bjarke 11 år siden
Jeg kunne sgu langt bedre lide 'R' - her lykkedes den knugende stemning og ubehagelige intensitet noget bedre.
#7 McPeter 11 år siden
Super - den vil jeg glæde mig til så. :-)
#8 sluppermand 11 år siden
#9 Collateral 11 år siden
#10 Highland Park 11 år siden
Desuden har du indirekte været med til at skaffe ham jobbet: