“Nordvest” er en gribende, dansk spændingsfilm, der bruger en stribe veloplagte skuespillere og flakkende, håndholdte kameraer til at tegne et skræmmende troværdigt portræt af Danmarks uhyggelige underverden. Hvis man gik glip af filmen i biografen, kan man glæde sig over, at både dens billed- og lydside imponerer enormt i HD, og selvom jeg gerne ville have haft endnu mere ekstramateriale (et kommentarspor med instruktør Michael Noer havde været særdeles velkomment), er udgivelsen simpelthen et must for alle med hang til gedigne dramaer.
#1 MOVIE1000 11 år siden
#2 The Insider 11 år siden
#3 zombieman 11 år siden
#4 Brodersalsa 11 år siden
#5 80eren 9 år siden
Det er en spændende, velspillet og meget realistisk film.
Der er ikke en eneste finger at sætte på skuespillet, som fungerer perfekt i samtlige scener.
Jeg var særligt imponeret over Roland Møller, der er blændende god i rollen som alfonsen og pusheren Bjørn. Hans humørskift fra stilfærdig hyggeonkel til rasende, brølende psykopat skræmte mig næsten. Wow, en præstation!
Jeg har set filmen to gange nu, og begge gange har jeg siddet limet til sædet med fuld koncentration på begivenhederne på skærmen.
Virkelig en god film. Og den dokumentariske stil fungerer vildt godt og styrker oplevelsen af realisme.
5 ud af 6 stjerner herfra. Og mine varmeste anbefalinger.