Det er modigt og mesterligt filmhåndværk fra Xavier Beauvois’ side at insistere så kraftigt på de midaldrende munkes enkle hverdag som værdigt filmmateriale. Og det er her, filmen for alvor lever. Som tilskuer føler man, at man er blevet tildelt et sjældent indblik i en fjern verden, der om nogen er præget af fordomme og uforståenhed. Man møder et fredfyldt broderskab i pagt med samfundet og naturen omkring dem, men lige under overfladen lurer både terrorisme, had og den franske kolonialismes arv. En tryllebindende film for de eftertænksomme, der gerne udfordres på både tempo, fremdrift og måske endda tro.
#1 loki 13 år siden
#2 Bruce 13 år siden
#3 Skeloboy 13 år siden
Den er dog kommet på ønskelisten...som efterhånden er lidt lang...
#4 Muldgraver 12 år siden
Jeg havde forventet en meget langsommere film, men tempoet var nu alligevel tilpas dvælende og besindigt, så man trods alt kunne fornemme den flittige dagligdags møjsommelige arbejdsgang, møderne mellem mennesker og det asketiske åndedræt klosterlivet repræsenterede.
Der var mange elementer i filmen som fungerede godt for mig, men et af de mere barkst nødvendige, var når scenerne som portrætterende roen så smukt kontrasteredes, så barbariet fremstod desto mere ængstende efter den forløsningsløse chokeffekt.
#5 Skeloboy 11 år siden
En helt igennem fantastisk film, der med sin ro og alvor, fortæller en historie om mødet mellem to religioner. Det er en suverænt håndværk, hvor det dvælende aldrig bliver langsommeligt, og hvor munkenes stille hverdag ikke opleves som kedelig, men som meditativ.
Den få en ærefuld plads som nr. 217 på min kanoniske top250 ;)
9/10
#6 Benway 11 år siden