“Once” er en fænomenal indkapsling af livet og alle dets genvordigheder beskrevet igennem to personer, en guitar og en perlerække af iørehængende kærlighedsballader. Instruktøren John Carney understreger her væsentligheden af at finde storheden i det små. Det er ikke altid nødvendigt med et kæmpe produktionsapparat for at skabe en god film. Det skulle nærværende lille perle gerne være skoleeksemplet på.