“Optimisterne” er en dejligt uprætentiøs og opløftende feel-good-dokumentar, der tager et velkendt emne og fortæller det fra en utraditionel vinkel. Dens karakterer er alle så charmerende og karismatiske, at man uundgåeligt kommer til at holde af dem og heppe på dem. Så selv om man til tider godt kunne have ønsket sig, at dens fortælletempo blev holdt lidt mere stramt, så tilgives det langt hen ad vejen, og man ser alligevel sig selv møde op til næste omgang træning. Om ikke for sporten, så for selskabet.