Jeg er ikke blevet mindre vild med Adam Driver efter “Paterson”. Hvad enten han svinger lyssværdet eller kører bussens hjul rundt og rundt, så er jeg med hans lunefulde gummiansigt, der gemmer på den dybeste og roligste stemme, som han konstant bruger til noget nyt. Jim Jarmusch derimod gentager sin særligt stenede hverdag, når Paterson er Paterson er Paterson.
