Og både dejlig og sjov musik findes over alt i “Patti Cake$”, hvor vi let og med Edgar Wright-agtigt tempo transporteres fra hårde “8 Mile”-miljøer til syrede rap-drømme og mærkelige møder mellem satanister og gamle damer. Og ligesom Eminem vil Patti ikke lade sit ydre definere, hvem hun er. Jeg tror på hende, både som den hårde, kantede Killa P og den selvsikre Patti Cakes, der i få skønne, musikalske øjeblikke glemmer de dumme haters.
