“Pigen der legede med ilden” fungerer i sin helhed som filmisk produkt, men ambitioner og armbevægelser skal der ledes endog meget længe efter. Givet vil den blomstre op i sit tænkte format som serie, hvor der bør blive tid og plads til at udfolde nuancer og intriger blandt det volumiøse persongalleri. Plottet var ikke den første films styrke, hvor der ligeså manglede tid til udfoldelse af mysteriet, og tilfældet er det samme her. Tematikken og karaktererne er der, hvor styrkerne i filmen ligger gemt, hvilket kun for alvor bliver forløst af den skæppeskønne, sejt benede og udfarende Lisbeth Salander, spillet med autoritet af vidunderlige Noomi Rapace, der burde finde sig nogle bedre legekammerater i fremtiden.
#1 MOVIE1000 15 år siden
#2 kasper0204 15 år siden
Håber jeg bliver overrasket alligevel - jeg elsker 'Mænd der Hader Kvinder' og elsker ligeledes bøgerne!
#3 filmz-Filmnørden 15 år siden
Pigen Der Legede Med Ilden er næste kapitel i historien om Mikael Blomvist og Lisbeth Salander. Mikael og hans kolleger på magasinet Millenium kommer i besiddelse af bunkevis af sprængfarligt materiale, da en ukendt freelancer kontakter dem med historien om et udbredt netværk af menneskehandel i Sverige. Inden længe mister den ukendte freelancer og dennes kæreste dog livet på blodig manér og Mikael må passe ekstra på, for ikke at blive næste offer. Han kunne virkelig godt bruge en hjælpende hånd fra Lisbeth og hendes hacker-evner, men problemet er, at alt tyder på at Lisbeth er morderen. I modsætning til alle andre, køber Mikael ikke den teori og forsøger på den ene snedige måde efter den anden, at komme i kontakt med Lisbeth. Hun er dog ikke lige til at få fat på, for hun er gået under jorden. I al hemmelighed arbejde hun faktisk mod samme mål som Mikael, men fra en helt anden vinkel, for som tiden viser, spiller hun en meget central rolle netop i historien om menneskehandel. Har du læst bogen ved du hvad der sker. Har du ikke, må du ha' spændingen til gode.
Pigen Der Legede Med Ilden skal leve op til nogle fuldstændigt urimelige forventninger. Millioner af læsere tilbeder den historie der ligger til grund for filmen. Millioner af mennesker gik i biffen og så Mænd Der Hader Kvinder og glæder sig til film nr. 2. Og den generelle fokus på filmen, overgår alt hvad den skandinaviske filmindustri nogensinde har oplevet. Det her skal være en guddommelig oplevelse, for at den kan leve op til disse forventninger og det kommer derfor som ingen overraskelse, at det ikke lykkes for den.
Det kan der være flere årsager til. For det første er den forholdsvis erfarne og solide instruktør Niels Arden Oplev, der instruerede Mænd Der Hader Kvinder, blevet skiftet ud med den mindre succesfulde Daniel Alfredson. For det andet blev Pigen Der Legede Med Ilden og den kommende Luftkastellet Der Blev Sprængt produceret med det formål, at de skulle direkte på TV, hvilket utvivlsomt betyder af folkene bag har haft et væsentligt mindre budget at lege med - først efter Mænd Der Hader Kvinders tordnende succes, blev det besluttet de skulle vises i biffen. Og for det tredje forekommer der hændelser i denne anden del af historien, der gør den sværere at acceptere i forhold til i den første del.
Rent teknisk er der flere problemer med Pigen Der Legede Med Ilden, for grundlæggende er der ikke kræset så meget for de tekniske sider af filmen, som der blev i Mænd Der Hader Kvinder. Billederne er ikke lige så flotte. Filmens tempo flyder ikke lige så uhindret. Og så er der nogle ret store visuelle kontinuitetsproblemer, der belaster filmens illusion af realisme. Ganske enkelt virker filmen bare ikke lige så gennemarbejdet som den forrige.
Den skal dog også ha' en masse plus-point. Skuespillet er fantastisk. Noomi Rapace ejer rollen som Lisbeth Salander! Hun er så god, at det halve kunne være nok, men det er Michael Nykvist som Mikael Blomkvist, der efter min mening er den største oplevelse. Lige meget hvor mondæne og hverdagsagtige ting han foretager sig, bliver det interessant når han udfører dem. Det er naturligvis fordi Stieg Larsson har opbygget nogle bundsolide og interessante karakterer, men i høj grad også fordi Mikael Nykvist er en skide god skuespiller. Derudover er der mange spændende scener i løbet af filmen, der nok skal gi' dig lidt sved i hænderne. Og sidst men ikke mindst er musikken i Pigen Der Legede Med Ilden klasser bedre end den var i Mænd Der Hader Kvinder. Den komplimenterer ganske enkelt de forskellige scener bedre.
Omsider er vi kommet frem til mit grundlæggende problem med Pigen Der Legede Med Ilden og dermed hemmeligheden bag Stieg Larssons talent. Historien i Mænd Der Hader Kvinder blev langsomt og grundigt etableret i en troværdig realisme. På intet tidspunkt i løbet af den film, forekommer der hændelser der virker decideret urealistiske. Med andre ord har både Stieg Larsson med sin bog og Niels Arden Oplev med sin film formået, at opbygge en skudsikker illusion, der gør at publikum uden nogen problemer kan acceptere historien og dermed leve sig dybt ind i den.
Denne illusion bliver nedbrudt i Pigen Der Legede Med Ilden, i første omgang med introduktionen af nogle dybt utroværdige karakterer og i anden omgang på grund af nogle lige så utroværdige plot-twists. Pludselig indføres der i filmens veletablerede realistiske verden, karakterer der virker som om de er hentet direkte fra en James Bond-film. At det så oven i købet pludselig viser sig, at flere af historiens centrale karakterer rent faktisk er i familie med hinanden, gør ikke tingene bedre. Illusionen om troværdig realisme ødelægges og dette ødelagde for mit vedkommende en stor del af fornøjelsen.
Jeg har snakket med flere folk der både er store fans af bøgerne og som har set de indtil videre to filmatiseringer og alle har været dybt skuffede over Pigen Der Legede Med Ilden. Som kommentar til introduktionen af Bond-agtige karakterer og utroværdige plot-twists, har de alle sagt: "Jamen, det virker i bogen!". Derudover viser filmatiseringen af Pigen Der Legede Med Ilden tydeligt, at Stieg Larsson egentlig ikke fandt på særligt originale historier. Skærer du ind til benet, så er plottet hverken bedre eller mere originalt, end noget du kunne finde i et afsnit af Beck eller Waking The Dead.
Dette må ikke tages som en kritik af bøgerne, for jeg har ikke læst dem. De er helt sikkert fantastiske. Men filmene afslører efter min mening, at Stieg Larssons forfatter-talent kun udmærker sig på to punkter: han kunne skabe komplekse og interessante karakterer og han kunne få sine læsere til at tro på det dybt utroværdige. Kun det første af disse talenter kommer helskindet igennem filmatiseringen af Pigen Der Legede Med Ilden. Salander og Blomkvist er stadig dybt fascinerende karakterer (selvom det er lidt skuffende at de kun møder hinanden i et kort øjeblik i løbet af hele filmen), men hvor det lykkes bogen at lulle sine læsere ind i en så solid illusion, at læserne uden videre sluger den ene utroværdige kamel efter den anden, lykkes det langt fra for filmen og det er absolut filmens største problem. Resultatet er, at filmen virker lidt langt ude.
Når det så er sagt, så er Pigen Der Legede Med Ilden ikke en decideret dårlig film - den er bare heller ikke særlig god. Var jeg faldet over den på TV uden at vide hvad det var, havde jeg zappet videre forholdsvis hurtigt. Synd, synd og dobbelt synd, for havde man investeret nok tid, penge og dygtige folk i filmatiseringen af del to af Larssons kæmpesucces, kunne filmen sagtens ha' levet op til bogen... eller være kommet tæt på, men det gør den ikke.
Filmnørdens karakter:
Desværre ikke noget særligt
http://www.filmnoerden.com/
#4 Ericmase 15 år siden
#5 sluppermand 15 år siden
Den kan da godt være du kommer til at synes den er fantastisk. Det er jo bare anmelderens mening... Ikke et faktum :)
#6 Nicki52 15 år siden
Den bliver ikke dårligere med hensyn til handlingen og spændende. Der sker meget i den film i forhold til "Mænd der hader kvinder". Men jeg gad ikke kigge efter fejl og hvad de gjorde forkert. Jeg vil bare nyde filmen, som den er.Daniel Alfredson laver den fejl, som anmeldelsen siger, at de ikke bevæger sig nok. Men den er altså fed. Pga. jeg ikke lader de små fejl gå ud over karakteren, gir jeg den fem stjerner. De svenske film plejer at være dårligere end de danske, og det er pga. de svenske instruktøre. Der er da nogle gode svenske film, bla. "Ondskab".
#7 Lord Beef Jerky 15 år siden
#8 NightHawk 15 år siden
Selv om handlingen lister sig stille og roligt fremad, bliver det alligevel aldrig uinteressant pga. de mange karakterers indbyrdes forhold til det overordnede plot, der for alvor bliver fascinerende da Lisbeth Salanders personlige indre dæmoner og fortid krydser hinanden i hendes jagt på at bevise sin uskyld vdr. et bestialsk dobbeltmord, som er et nøglepunkt i filmen.
Inden Salander, (igen spillet med en blanding af ubercoolnes og dragende intensitet af gudesmukke Noomi Rapace), drager på sit hævntogt og går i vigilante-mode som man kender hende, hvilket altid er dybt betagende, så er det ret interessant at se karakteren fra en mere følsom side, kort men sødt og hjertevarmt beskrevet, da hun besøger Palmgren på plejehjemmet. Og senere da hun tager kontakt til sin gamle on/off kæreste Miriam Wu, som det bliver gjort klart og tydeligt er et af de få mennesker, der har evnen til at rive Salanders følelsesmæssige panser fra hinanden, elegant og smukt illustreret i en hed passioneret sexscene de to kvinder imellem. I den forbindelse får jeg lyst til at citerer fra Casino Royal :
”You're not going to let me in there, are you? You've got your armour back on. That's that.”
”I have no armour left. You've stripped it from me. Whatever is left of me - whatever is left of me - whatever I am - I'm yours.”
Den slags følelser er “Pigen Der Legede Med Ilden”’s skurke derimod på ingen måde i stand til at opnå og fremstår som, (hvilket jeg i øvrigt er helt enig i), begge som et par klassiske Bond skurke. Både mht. gangsterbossens Zala, (da vedkommende afsløres i al sin afsky), men i særdeleshed dennes højre hånd/håndlanger Ronald Niedermann, der er en platinblond usårlig kæmpe, der slår som et trykluftsbor og minder om en grummere udgave af Hr. Stamper fra Tomorrow Never Dies. Jeg kan godt følge kritikken i, at det fjerner noget af den realisme der kendetegnede 1’eren og dens skurke. Men på den anden side ja så er disse to karikerede bad guys netop med til at skabe den kontrast der skal til for at understrege betydningen af Lisbeth Salanders ønske om at eliminere dem og dermed forhåbentlig få fjernet de blokeringer der gør, at hun kan udvikle sig selv på det følelsesmæssige plan og skabe sig selv en bedre fremtid og et liv hvor hun ikke behøver konstant at bære sit panser for at overleve.
Et vigtigt skridt på vejen til at nå det mål er Mikael Blomquist, (en igen meget velspillet og ofte klukkende morsom Michael Nykvist), der selv om han i hele filmen ikke arbejder sammen med Salander alligevel har stor betydning for filmens afslutning, som i bund og grund er symbolsk med hele filmens tema om sammenhold og troen på det bedste i sine medmennesker hvad angår de to hovedkarakterers indbyrdes forhold, med hovedvægten lagt på Lisbeth Salanders egen personlige udvikling. Daniel Alfredson har, som jeg ser det, lavet en mere end godkendt opfølger, der byder på endnu et kringlet plot, (men aldrig så kompleks at det bliver uoverskueligt), suveræne skuespilspræstationer, solid spænding, et par forrygende actionscener, (hvor den afstumpede og følelseskolde dræbermaskine Niedermann virkelig folder sig ud), plus en sublimt flot filmet sexscene, samt en god portion svensk lun humor, hvilket gør at jeg ender på: 4/6.
#9 Nicki52 15 år siden
#10 MOVIE1000 15 år siden