Oliver Stones “Platoon” har ikke mistet en døjt af sin slagkraft siden premieren for 25 år siden. Dét er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at den skelsættende krigsfilms portræt af de afskyeligheder, vi mennesker begår mod hinanden, ikke er blevet mindre aktuelt. Enhver krigsliderlig kraftidiot på planeten bør se den. “Platoon” er blevet udgivet flere gange på dvd, men fans bør afgjort investere i filmen endnu en gang for at opleve den i HD, og hvis du aldrig har set “Platoon”, bør du øjeblikkeligt købe skiven. Selv hvis du ikke er en krigsliderlig kraftidiot.
#11 BN 13 år siden
Enig. Uanset hvad han har lavet både før og efter 'Platoon', så er han perfekt i den her rolle, ikke mindst med hensyn til at skildre karakterens udvikling fra naiv og idealistisk til desillusioneret og psykisk brændemærket for livet.
#12 moulder666 13 år siden
#13 filmkorn.dk 13 år siden
Den skulle netop vise det vanvid som eksisterede under krigen.
#14 BN 13 år siden
Jeg tror ikke, at målet med filmen nogensinde har været realisme. Jeg har læst eller hørt en eller anden (aner ikke om det var Coppola selv) sige, at 'Apocalypse Now' skildrer Martin Sheens tur opad floden og ind i junglen som en surrealistisk rejse ind i krigens Disneyland, ja, ind i et sort mareridt. ... Og sådan synes jeg også, at filmen er fotograferet. Stemningen er mørk og nærmest uvirkelig, og der sker jævnligt groteske ting i filmen - ting som er med til at udstille eller pointere krigens vanvid.
#15 cnr 13 år siden
Vil give Johan ret, at den mere arbejder på det indre. Den virker mindre dokumentarisk og fokusere IMO mere på den personlige udvikling. Den er som sådan mere et studie i hjernes kringelkroge, hvor krigen bare er et absurt baggrundsbilled. Man kan naturligvis argumenter, at krig i sagens natur er absurt, men syntes AN skruer det op for at sætte tingne lidt på stikkerne
#16 moulder666 13 år siden
Som anmeldelsen her også nævner, er Platoon måske en anelse mere realistisk lavet - mindre musik og ikke så mange filmiske virkemidler. Jeg elsker dog hvordan FMJ fortæller sin historie ved hjælp af de velvalgte sange og scener.
Hvem kan ikke huske scenen hvor de panorerer hen over soldaterne, mens Bird's the Word spiller? I mine øjne en af de bedste scener i filmen!
#17 moulder666 13 år siden
Og ja, af en eller anden grund fik jeg ind i mit hovede, at en film skulle være realistisk for at være "rammende" - de to ting behøver selvfølgelig ikke hænge sammen! :-)
#18 cnr 13 år siden
#17
Behøves ikke at være realistisk, hvis du prøver at læse The Shorttimers (kan hentes gratis på nettet), vil du finde nogle overnaturlige sekvenser, men i modsætning til AN så syntes jeg faktisk de sekvenser bidrager med noget vigtigt.
Mener stadig at FMJ svækkes af at den vælger et budskab i stedet for at lade publikum selv finde frem til det
#19 The Insider 13 år siden
#20 moulder666 13 år siden
Jeg vil være tilbøjelig til at give dig ret i, at den første halvdel er den stærkeste - men hvor jeg ikke husker specielt meget fra Platoon, er der en god håndfuld scener der står brændt fast fra Full Metal Jacket, og som i min verden løfter den en prisklasse over Platoon.
Dog er det nok snart på tide at give Platoon en chance igen.
Dem der står tydeligst frem er:
Scenen, hvor alle soldater på skift afstraffer Private Pyle fordi han er så fed og ubehjælpelig - og den person der har hjulpet ham mest kommer af med sin indestængte vrede.
Pyles selvmord
Den håndfuld "interviews" som Joker laver med de forskellige soldater, hvor det er så hamrende tydeligt, at folk virkelig er ved at blive skingrende sindssyge.
Scenen, hvor Joker dræber den lille pige.