Oliver Stones “Platoon” har ikke mistet en døjt af sin slagkraft siden premieren for 25 år siden. Dét er den gode nyhed. Den dårlige nyhed er, at den skelsættende krigsfilms portræt af de afskyeligheder, vi mennesker begår mod hinanden, ikke er blevet mindre aktuelt. Enhver krigsliderlig kraftidiot på planeten bør se den. “Platoon” er blevet udgivet flere gange på dvd, men fans bør afgjort investere i filmen endnu en gang for at opleve den i HD, og hvis du aldrig har set “Platoon”, bør du øjeblikkeligt købe skiven. Selv hvis du ikke er en krigsliderlig kraftidiot.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#21 cnr 13 år siden


Må så indrømme, at jeg altid har haft det svært med FMJ, fordi jeg læste Shorttimers først. Føler filmen slet ikke lever op til bogen.
Gravatar

#22 The-new-meister 13 år siden

#21 Jeg mener Stanley Kubrick sjældent fulgte de bøger han filmatiserede og lavede dem mere til sin egen version. Stephen King brød sig overhovedet ikke om Kubricks version af Ondskabens Hotel, og mente at den slet ikke fulgte bogen.

Så det skulle ikke undre mig at du har det på den måde:)
Gravatar

#23 cnr 13 år siden

Jeg citere fra gustavhasford.com om sammenarbejdet mellem Hasford og Kubrick:

Their ensuing relationship would consist of three years worth of marathon, international phone arguments (sometimes as long as seven hours), one protracted legal squabble involving issues of credit (Hasford scoffed at Kubrick’s offer of an “additional dialogue” screenwriting credit, raging, “Those fuckers retyped my novel and tried to put their names on it!”), one dinner engagement (during which Kubrick passed a note to Michael Herr saying “I can’t deal with this man”), and one visit to the film’s set (which of course ended with Hasford being banned for the duration of filming).

Vidst ikke kun Stephen King der havde et problem med Kubrick ;-)
Gravatar

#24 region 2 killer 13 år siden

Men Stones måske største genistreg er brugen af Samuel Barbers melankolske musikstykke, "Adagio", hvis smukke toner står i skærende kontrast til de forfærdende billeder og dermed gør krigens meningsløshed så tydelig, at tårerne triller, mens læberne skælver, og vreden vokser. Det er den slags genistreger, man ofte savner fra det 21. århundredes Oliver Stone.


ikke alle er enige...


The culmination of Delerue's dramatic talents came with 1986's Platoon, for which he composed agonizing adagio that is equal to (if not better than) Samuel Barber's famous piece that director Oliver Stone opted to use in much of the film instead. This ridiculous and unnecessary move by Stone likely robbed Delerue of another Academy Award and additionally deserved public spotlight.

http://www.filmtracks.com/titles/delerue01.html
Jaws 3 makes Jaws 2 look like Jaws and if Jaws: The Revenge hadn't surfaced to make Jaws 3 look like Jaws 2, Jaws 3 would have been known as the bigge
Gravatar

#25 Wangsgaard 13 år siden

Har desværre aldrig fået set den, så det må der gøres noget ved!
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned
Gravatar

#26 The Insider 13 år siden

#24, mangfoldighed er godt! :-) Personligt kan jeg næsten ikke adskille Barber og Platoon.
War. War never changes.
Gravatar

#27 The-new-meister 13 år siden

#26 Amen :)

#23 det kunne jeg sagtens forstille mig, men jeg har dog aldrig hørt om den lille historie. Men det er da fedt at vide:)

Skriv ny kommentar: