Råheden skriger én lige i ansigt i Maïwenns ypperlige mosaikfortælling “Polisse”. Lidt opstramning havde måske nok klædt filmen, der med sine 127 minutter og et utal af små, usammenhængende episoder favner lige bredt nok. Men virkelighedens hverdag er jo sjældent så fortættet, som film ofte lader én tro. Trivialiteterne er trods alt de mest talrige. Og i “Polisse” går de troværdigt hånd i hånd med menneskets værste, udpenslede skyggesider.
