Dramaet er grundlæggende solidt skruet sammen, og sikrer en noget nær fuldendt og fortryllende oplevelse. “The Prestige” er, som det vel næsten er sædvane for Nolan, ikke fortalt kronologisk. Heldigvis er det hele tiden til at følge med, selv om filmens didaktik aldrig bliver hverken simpel eller banal. Christopher Nolan har sammen med sin bror, Jonathan, skabt et kompositorisk veltilrettelagt værk, der for i øvrigt understøttes af en sublim billedside men først og fremmest lever højt på handlingen og de dygtigt snedkererede personkarakteristikker. For magien kan man ikke tage fra “The Prestige” og slet ikke det faktum, at man endnu engang må tage hatten af for Christopher Nolan, der allersenest var styrmand på “Batman Begins”. Og nu har han altså gjort det igen. “The Prestige” er et fascinerende kuriosum omhandlende en svunden tid, før billedmediet kom til. Og det fungerer på forbilledlig vis!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#41 filmz-pandora 17 år siden

NEEEEEEEEEEEEEEEJ - undskyld, lavede quote i stedet for spoiler, UNDSKYLD!!! Kan en moderator ikke hurtigt, please slette det, inden jeg ødelægger hele filmen for folket?
"Iskrystaller, iskrystaller! Frys!"
Gravatar

#42 dyg 17 år siden

Havde du været snild, så kunne du selv have ændret det, men nu har du lavet en ny comment, så er det desværre for sent :]
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#43 squee 17 år siden

Først og fremmest vil jeg gerne fremhæve soundtracket. Jeg ved godt, at det er en mærkelig ting at fremhæve til at starte med, da jeg slet ikke har skrevet noget om filmen, men allerede da de indledende navne i intro-credits kom på skærmen, kunne man høre en svag rumlen og allerede der, håbede jeg, at soundtracket ville blive i en ambient-afdeling - og det gjorde det. Årj, hvor var det godt.
Twistet var lidt for let at regne ud, men alt i alt synes jeg, at det var en mægtig film, som sagtens kan ses igen med andre eller med familien.

5/6
www.myspace.com/maskine
Gravatar

#44 HonoDelLoce 17 år siden

Så blev filmen set (Tak til pixel-box for en god aften ;) ), og ja, jeg har ingen idé om, hvordan denne film skal blive overgået i år.. Den var, kort fortalt, helt genial..

Har dog et par .. Spørgsmål? .. som jeg aldrig synes bliver forklaret ordentligt i filmen..



Hvad skete der med Olivia efter konfrontationen med Borden? Ville jeg egentlig gerne have haft filmen fortalte lidt om..

Hvorfor hjælper Cutter Borden til sidst? Jeg kan godt forstå hans motiver, det er ikke det jeg mener.. Men - hvordan gik det til? Opsøgte Borden Cutter - eller omvendt? Hvordan fandt Cutter ud af Bordens hemmelighed? Fortalte Borden det selv?

Jeg går ud fra, at Sarah kendte til sandheden - det antyder hun jo rimeligt tydeligt en del gange i løbet af filmen.. Men.. Jeg tror bare ikke på det.. Har hun vidst det fra starten? Og hvis ikke - hvornår fandt hun så ud af det? For hun vidste det tydeligt ikke (IMO) på restauranten, da hun spurgte Alfred om, hvem det var, han var tæt på at miste, som betød så meget for ham. Så hun må, som jeg ser det, have fundet ud af det derefter.. Det hænger bare heller ikke sammen, for Freddy-boy fortalte hende jo om hans "store nummer" tidligere.. Så - hvornår fandt hun ud af det? Og hvilken kvinde ville på den måde leve med to mænd? Det har jeg meget svært ved at acceptere, selv i en eventyrisk fortælling, som dette jo må siges at være..

I øvrigt vil jeg lige sige, at jeg fandt det lidt underligt fra starten af, at man aldrig rigtigt så Borden og ham, som der senere viste sig, at være hans "tvilling" på samme tid i billedet.. Uden at vide det var jeg jo egentlig rimelig tæt på filmens twist (eller, et af dem, da ;) ) fra starten af filmen ;)



Men - trods mine tvivl til plottet, underholdte filmen, dialogen, skuespillet og .. Det hele.. Alligevel helt ufatteligt..

5/6
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#45 trekster 17 år siden

Ekstra kommentar til #40
Jeg mener, som pandora - der allerede har beskrevet det fint i #40, også at det er meget tydeligt at Borden har en tvillingbror, og ikke er blevet kopieret af maskinen. Endnu et hint til dette, altså det at han har levet et dobbeltliv hele sit liv for at kunne lave det ultimative nummer, er den kinesiske tryllekunstner man ser i starten af filmen. Han foregav at være krøbling det meste af sit liv for at kunne udføre nummeret med fiskebowlen. Som jeg ser det, var det også derfor at Borden, gennemskuede dette øjeblikkeligt, da han jo planlage præcis det samme stunt med sin tvillingbror.
"Yeah, well, you know, that's just, like, your opinion, man"
Gravatar

#46 Benway 17 år siden

Afsindig underholdende film. Nolans greb om besættelse og identitet er endnu engang uforligneligt. Uden tvivl en langt bedre og mere moden film end "The Illusionist" og, som andre har nævnt, er jeg også glad for den begrænsede brug af cgi. Tryllekunstnerne ligner (for det meste) noget der rent faktisk kan udføres. Skuespillet er fremragende og som stor David Bowie fan, er det en ren fornøjelse at se ham spille så fornemt.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#47 Benway 17 år siden

#45 Sådan opfattede jeg det også.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#48 filmz-Angel Eyes 17 år siden

#43: Jeg må sige at soundtarcket også var noget jeg lagde mærke til lige fra starten - jeg er nu også helt vild med David Julyans scores til "Memento" og "Insomnia", og dette er også virkelig stemningsfuldt,uden at blive for anakronistisk til tidsbilledet. I starten sad jeg og var lidt i tvivl om Zimmer havde været inde over, for der var passager der mindede mig om måden han byggede musikken op i "Batman Begins", men jeg går ud fra at det bare viser, at Nolan selv er en del inde over scorings-prossesen. Dejlig musik til en dejlig film - dem skal jeg da ha!
Min dvd-samling: http://www.invelos.com/dvdcollection.aspx/Nikolai%20Schulz
Gravatar

#49 king b 17 år siden

#48 Zimmer er faktisk indeover. Han har produceret musikken, så det er ikke så underligt, hvis selve sound'en sender tankerne i retning af ham. Valget af ambiente klangflader er dog udpræget Julyan.

Angående filmen, så synes jeg ligesom flere andre, at filmens "overraskelser" ikke var synderligt overraskende. Men stemningsmæssigt og skuespilmæssigt var det en udsøgt film.

4,45/6 (hehe, karaktergivning er sjovt, når man må sætte kommaer)
Gravatar

#50 Benway 17 år siden

#44

Et forsøg på at besvare et par spørgsmål:

Jeg tror Olivia glider ud af plottet netop så vi skal spekulere over hvordan hun dukker op igen, hvilket hun så ikke gør. I stedet gør Borden så at sige.

Efter Cutter opdager sagens rette sammenhæng går han formodentlig til Borden som fortæller ham sandheden. Det er i hvert fald mit bedste gæt.

Jeg er ikke sikker på at Sarah rent faktisk opdager sandheden. Selvom hun tydeligvis fornemmer det.

Mht. dobbeltgængeren så undrede jeg må også over det, selvom dem jeg så filmen med sagde at de så det var ham med det samme. Et godt trick er jo at hænge løsningen foran næsen på tilskueren uden at vedkommende gætter det, og jeg tror det er meningen vi skal undre os over hvad han betyder for historien.

Det er i hvert fald sådan som jeg forstår det, men vi bliver formodentlig klogere nå dvden engang kommer.
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."

Skriv ny kommentar: