“Pride” fortsætter den fine engelske tradition for humoristisk socialrealisme. Minearbejdere og homoseksuelle gør fælles front mod Thatchers tyranni og nedbryder en masse fordomme undervejs. Det kunne let være endt som en sukkersød omgang, men “Pride” er en skarp politisk fortælling fuld af gode karakterer og endnu bedre humor. Uden én eneste tårevædet køkkenvask i sigte.