“Princess” er på mange måder en glimrende udgivelse. Både lyd og billede går op i en højere enhed i de prangende scenarier i filmens løb. Handlingen er også med et godt stykke af vejen, om end “Princess” ligger inde med visse moralske dilemmaer. Det er prisværdigt at se en sønderlemmende kritik af den danske pornobranche, men kritikkken bliver desværre forloren, når den samtidig medvirker til at forherlige vold. Alligevel bør “Princess” ikke forbigås i vintermørket. Underholdningen er nemlig solid og æstetikken i al sin enkelthed fængende.
#1 filmz-Scarface 17 år siden
#2 evermind 17 år siden
Som det er nu, er der imidlertid tale om æsteticeret fiktiv vold kontra pornoindustrien. Men hvor der i sidstnævnte er tale om the real thing foran kameraet, vil volden i diverse actionfilm jo altid være skuespil, hvor man netop foregiver drab og lemlæstelse. Der er (forhåbentlig! :) ingen skuespillere, der ligger og flyder med afrevne kropsdele og kugler i kroppen, når kameraerne slukkes. Uanset hvor udpenslende scenerne er. I mine øjne ville der foreligge et større moralsk dilemma, om Princess langede ud efter erotiske film med simuleret sex. Her ville være sammenligningen med filmvold i det mindste være mere nærliggende.
Tillige forherliger filmen jo netop ikke hævntogtet og den død og ødelæggelse, det fører med sig. Indledningsvis synes det måske retfærdiggjort,
Så som sagt synes jeg altså ikke, der er noget forherligende over filmens vold eller hævntogtet i det hele taget. Som sådan er det ikke engang sikkert, at dens langen ud efter pornoindustrien kan tages for pålydende - men måske mere er et virkemiddel til at skabe en god historie. Under alle omstændigheder er dette netop, hvad Princess er. På en eller anden måde leder den tankerne hen på en dansk Taxi Driver (som også har et moralsk dilemma, eller hvad?) og kan varmt anbefales herfra!
5/6
NB: Jeg er opmærksom på, at anmeldelsen også anbefaler filmen og er enig med anmelderen langt hen ad vejen, som sagt blot med undtagelse af det moralske dilemma.
#3 filmz-Scarface 17 år siden
Spørg selv De Niro...
#4 filmz-rupert giles 17 år siden
Og i disse dage, hvor Susanne Bier instruerer den ene halvdel af alle danske film og Spang-Olsen den anden, så er det det rart, at der er folk, der tænker i andre baner.
4 1/2 stjerne herfra
That'll put marzipan in your pie plate, bingo
#5 nygaardpetersen 17 år siden
#6 evermind 17 år siden
Måske er du interesseret i at sælge den? :)
#7 nygaardpetersen 17 år siden
Det kan da nemt være! Skriv til mig på [email protected]
#8 blahblah 17 år siden
Det er vel også de færreste pornoskuespillere der gør som de gør i pornofilm i virkeligheden.
Det handler om at pornoverdenen virker fordærvende på folk, ligesom filmvold også kan gøre.
#9 evermind 17 år siden
Jeg synes, at jeg havde udtrykt mig ret klart om det i min første post. Men altså:
Hvem er det, du mener, porno og filmvold som fællesnævner virker fordærvende på? For der er vel nødt til at være en fællesnævner af såkaldt fordærvede skadelidte, førend der er grundlag for et moralsk dilemma. Er det publikum eller aktørerne?
Lad os tage publikum først:
Ja, porno og filmvold kan virke fordærvende på nogle ved at give et skævt billede af, hvordan virkeligheden hænger sammen. Siges det. Det siges også, at musik og computerspil kan gøre det samme. For mange tegneserier. Måske endda visse bøger (Hanne-Vibeke Holst har tilsyneladende engang fået en ekskæreste til at komme til fornuft og slå op med mig, så der er vist noget om snakken! :), selv om bøger vist er knapt så udskældte på det punkt som søstermedierne med billeder og/eller lyd.
Men her er jeg så af det synspunkt, at mangel på eller dårlig opdragelse først og fremmest virker fordærvende. Vokser et barn op hos fraværende og ressourcesvage forældre, formes et menneske ude af stand til at skelne mellem godt og ondt, fantasi og virkelighed etc. Et menneske, der som resultat af en i forvejen manglende følelsesmæssig referenceramme, ikke magter empati. Et menneske, der tager mediesex og -vold for pålydende og får rigtig mange uheldige ideer i den anledning. Så kan det indvendes at en del relativt almindelige unge menneskers opfattelse af sex til stadighed nemt skævvrides af porno, men her mener jeg stadig, det i en vid udstrækning skyldes manglende oplysning hjemmefra. Porno er ikke instruktionsvideoer, og i forhold til tilskuere, mener jeg, at der er noget andet galt end selve industrien, hvis et postbud tror, at leveringen af en pakke belønnes med et spontant knald.
For nogle forældre er det dog desværre altid nemmere at bruge medierne som barnepige og efterfølgende give dem skylden end selv at involvere sig og klæde dem på til verden, der venter – eller i det mindste tage ansvaret, hvis de ikke har gjort det!
Lad os så se på aktørerne:
Jeg kan ikke lade være med at studse lidt over dit udsagn om, at det er de færreste pornoskuespillere, der gør, som de gør i pornofilm, i virkeligheden. Jeg ved da godt, at de næppe i deres privatliv åbner døren for ovennævnte postbud og inviterer ham på en gratis tur. Det ændrer dog ikke på, at det – fysisk – er ægte samlejer, der foregår, mens kameraerne ruller. Til sammenligning skyder man f.eks. ikke (bortset fra et mindre antal svipsere) folk rigtigt i voldsfilm. Makeup og special effects sørger for det, pornoskuespillerne må lægge deres egen krop til. En stor del af dem har det muligvis fint med dette, mens andre får et kunstigt forhold til sex eller slet og ret bare går ned (utilsigtet ordspil) i branchen som følge af at bruge sig selv – og lade sig bruge – på den måde. De kan ikke bare pille latexmakeuppen af eller vaske teaterblodet væk efterfølgende. Hvad de gør og ikke gør i deres privatliv er for så vidt ganske underordnet, hvis de gør det foran kameraet, og det ødelægger dem dér.
Princess (eller rettere, August i Princess, for hvem siger ikke, at den moralske dimension blot er et fortællemiddel? Trods alt er manden jo ikke helt retfærdiggjort alligevel…) langer ud efter, hvordan pornoindustrien har ødelagt en aktør! Ikke et publikum. Derfor er det efter min bedste overbevisning flintrende ligegyldigt, at den indeholder grum, fiktiv vold, og hvordan denne kan påvirke visse publikummer. At slå de to i hartkorn er at dividere æbler med pærer. I givet fald ville det være lige så nærliggende at fremhæve eksempelvis diverse filmklassikere om Vietnam-krigen, der altid har til formål at skildre, hvor grum krigen var – og altid gennem masser af ubehagelig filmvold. På dét plan, er Princess smuk og grusom, når der krydsklippes mellem nedskydninger og kister på vej ind i krematorier eller blodpletter, der vokser frem på tomme puder i sengepuder. Volden slår netop hårdt, fordi den skildrer tabet og konsekvensen – ikke ligegyldigheden som i så mange andre film. Hvis det moralske dilemma tynger den, må det blive det samme dilemma, som så dybest set ville plage de fleste andre voldsfilm: Er det i orden at skildre vold overhovedet, hvis filmen har et moralsk standpunkt?