“Project Almanac” har gjort klogt i at indstille sin tidsmaskine på de små øjeblikke, som alle ønsker, at de kunne opleve igen og igen eller ændre for evigt. Der er ingen rejser tilbage til western-byer eller skolefesten, hvor far og mor mødte hinanden. Men selv et par dage og uger kan have voldsomme konsekvenser for en nørd, der vil have skolens prinsesse. På trods af plottricks man efterhånden kender fra flere julekalendere og indholdet af found footage, gøres der godt rede for pointen: det er nemmere at opfinde en tidsmaskine end at komme helskindet gennem sin ungdom. Selv på amerikansk.
