Om end intentionen bag “Promised Land” er såre god, og moralen om ikke at lade sig lokke i fordærv af ussel mammon er vigtig, sidder man alligevel tilbage med en følelse af at være blevet belært. Der anvendes simpelthen for mange klassiske fortællegreb til at drive historien frem. Den lille mand mod det store, stygge firma, trekantsdramaet og ikke mindst den afgørende afstemning blandt byens beboere om, hvorvidt de vil sælge deres by/sjæl til naturgasselskabet/djævelen. Ærgerligt, når Gus Vant Sant i glimt gør det, han er bedst til: At fremstille det moderne Amerikas tabere og udskud. I dette tilfælde de gældsplagede bønder, der for alt i verden ikke vil give slip på fortiden og familietraditionerne.
#1 dslacker 11 år siden
http://www.imdb.com/mymovies/list?l=18871440
#2 jannie dahl astrup 11 år siden
I stand corrected :-)