Michael Mann har tidligere vist en dybtfølt sans for de hårdtslående og langstrakte actionsekvenser, der kan give en film en ekstra dimension. I “Public Enemies” savnes sådanne scener, og i stedet virker opsætningen flere steder langtrukken, om end filmens nøglepersoner skam godt kan være deres respektive roller bekendt, og samtiden i filmens univers kaster lange historiske skygger på den gode måde. Bedst er dog de lyriske og tempofyldte passager, mens Michael Mann ikke har formået at bevare en fast forankring i selve historien, og filmen generelt godt kunne have været kortere og mere eksistentiel i sit udtryk.
#11 The-new-meister 14 år siden
5/6
#12 MTK 14 år siden
2/6
#13 BN 14 år siden
Det der gjorde 'Heat' så god, var at man blev følelsesmæssigt engageret i personerne; man så og hørte deres sorger og bekymringer, fik indblik i deres tanker. Og derved fungerede spændings- og actionscenerne 1000 gange bedre end i 'Public Enemies'.
Et eksempel: Hvor meget ved vi om Christian Bale's karakter? Hvem er han? Hvad har han lavet tidligere? Hvordan er han som privatperson?
Forskellige små personlige detaljer fra personernes privatliv (enten hintet til eller skildret direkte) er det skaber grundlag for, at man interesserer sig for og føler for dem. Det var der taget højde for i 'Heat', men i 'Public Enemies' fik vi praktisk talt intet i den retning. Og derfor var jeg ligeglad.
#14 king b 14 år siden
Lyden til filmen har været meget omdiskuteret pga. en række markante stilistiske valg, hvad angår især mixet af dialogen, men også brug af reallyde i actionscenerne. Mange har noteret sig, at Michael Mann bruger høreapparat - og det kan høres! (ho-ho) Det er derfor lidt underligt, at dette slet ikke omtales under lyddelen af anmeldelsen - at dømme ud fra den, lyder filmen som alle andre Hollywood-kæmpefilm. Weird.