Michael Mann har tidligere vist en dybtfølt sans for de hårdtslående og langstrakte actionsekvenser, der kan give en film en ekstra dimension. I “Public Enemies” savnes sådanne scener, og i stedet virker opsætningen flere steder langtrukken, om end filmens nøglepersoner skam godt kan være deres respektive roller bekendt, og samtiden i filmens univers kaster lange historiske skygger på den gode måde. Bedst er dog de lyriske og tempofyldte passager, mens Michael Mann ikke har formået at bevare en fast forankring i selve historien, og filmen generelt godt kunne have været kortere og mere eksistentiel i sit udtryk.

#1 Crash 16 år siden
#2 filmz-Bruce 16 år siden
2/6
#3 keitel 16 år siden
5/6
#4 bjarke 16 år siden
Og selvom et lignende katten-efter-musen-drama udspilles i Manns mesterlige Heat, så når Public Enemies langt fra samme dramatiske og intense højder. Problemet er, at Bale og Depps karakterer aldrig får den dybde, en sådan menneskejagt kræver for at blive andet end krudt og kugler. Bl.a. er romancen mellem Dillinger og Frechette (Marion Cotillard) aldrig rigtig troværdig. Den er - ligesom Dillinger og Purvis - for flygtigt og overfladisk beskrevet. Men hvor karaktertegningerne halter, så er filmens visuelle side langt mere vellykket. For bl.a. ved hjælp af håndholdt kamera skaber Mann nogle i særdeleshed medrivende og nærmest realistisk intense actionscener. Men filmen savner en psykologiske dybde og menneskelig forståelse, som kunne trække publikum helt ind i dramaet.
#5 wiseguy 16 år siden
3/6
#6 Highland Park 16 år siden
I øvrigt forventer Mann, at man sluger lidt af en kamel:
#7 Christian Voldborg 16 år siden
Intet mindre end en klassefilm!
#8 El vez 16 år siden
2/6
#9 gi-jones 16 år siden
#10 smalieux 16 år siden