Manuskriptforfatter Morgan har gjort sig nogle meget interessante tanker. Især fascinerende er ideen om, at Blair anser Elizabeth for en slags stedmor, som han er udset til at beskytte, på samme måde som en dreng frygtløst forsvarer sin mor, når skolegårdens andre grønskollinger gør nar ad hende. Det er også en troværdig tanke, at dronningen ikke ytrer sig til offentligheden som følge af sin strikte og isolerede opvækst, der har lært hende at holde sin person og sine udtalelser for sig selv.

Folk med interesse for engelsk kultur og nyere engelsk historie vil med garanti få endnu mere ud af filmen, men det er bestemt ikke noget krav. Humoren og dramatikken i fortællingen er vedkommende nok til at appellere til alle, der bare elsker et godt drama. Filmen har et mageløst flow, og balancegangen mellem det morsomme og det seriøse er god. Mødet mellem dronningen og en lille pige ved Dianas afskedsbuketter er et af årets bedste og mest rørende. Slutningen klinger dog desværre en anelse falskt – en slags løftet pegefinger til den nuværende, britiske administration og en gestus, som desværre var forventet og virker påklistret. Men en sådan bagatel er let at tilgive, når nu filmens resterende akter har været så fornøjelige.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Zabriskie 18 år siden

fin anmeldelse. Forstaar dog ikke denne indledning der refererer til det engelske kongehus som en flok paene, dog kedelige mennesker. Hvis noget kongehus i Europa de sidste 10-20 har vaeret kendt for skandaler og intriger, saa skulle det da lige vaere det engelske
Le temps détruit tout
Gravatar

#12 Yoda 18 år siden

Superflot og ekstremt velfortalt film. Hellem Mirren spiller som en drøm. En præstation, der er en Oscar værdig!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."

Skriv ny kommentar: