Trøstesløse nattebilleder og en permanent overskyet himmel fylder synsfeltet, mens vi forsøger at gennemskue handlingsforløbet og efterhånden må erkende, at skurkerollerne måske ikke er helt så klart defineret som først antaget. Undervejs formår filmen at vække stærke følelser, særligt en scene, hvor Jackie mere eller mindre forsøger at genskabe sin datter, er rent ud sagt hjerteskærende. Via en direkte og ganske hensynsløs psykologisk dissektion af hende, formår filmen at hæve sig op over den ordinære thriller, som den let kunne have udviklet sig til.
Filmen suppleres af glimrende skuespil, hvor ikke mindst Kate Dickie og Tony Curran imponerer i hovedrollerne. Historien udvikler sig langsomt og overbevisende, men uheldigvis begynder filmen at halte noget i sidste akt, hvor handlingen tager nogle ekstremt utroværdige spring og fører til en forhastet og lidt klodset udført forløsning. Så længe vi ikke ved præcist, hvad der foregår, fungerer “Red Road” fortrinligt, men så snart den begynder at forklare sig, truer klichéerne. Indtil da er man imidlertid godt fænget af dens foruroligende og tankevækkende historie, og filmen lover under alle omstændigheder godt for de to kommende Advance Party-produktioner. Ligesom Jackie, der overvåger omgivelserne, er her god grund til at være med på en kigger.
#1 lagoni 17 år siden
Mange laaange optagelser (hvem vidste fx det tog så lang tid at hælde te op?), der i starten kan virke kedsommelige, men det er egentlig en bare endnu en effektiv medspiller/fortæller i historien. Man (dvs jeg) er bare vant til mere action og hurtige klip, hvilket egentlig er en skam, for så får film som denne ikke den success jeg mener den burde.