Red Road
Udgivet 28. jun 2007 | Af: Benway | Set i biografen
Det er derfor ikke så mærkeligt, at Jackie snart føler sig mere engageret i de mennesker, hun overvåger, end i sine umiddelbare omgivelser. Hun betragter kærligt manden, der lufter sin tykke hund og rengøringskonen, som danser under arbejdet, men overvågning har også mere lumre sider, og snart lurer hun også på par, der har sex. Alt dette ændrer sig dog da billedet af den mand, som var involveret i hendes kæres dødsfald, dukker op på skærmen, og snart nærmer der sig et opgør med fortiden.
Andrea Arnold har med “Red Road” sat det første spadestik, og hun har hermed også lagt niveauet ganske højt fra starten, og filmen er da også blevet belønnet med Juryens Speciel-pris ved Cannes. Den er et ganske effektivt portræt af det stigende overvågningssamfund, men fungerer samtidig som en temmelig foruroligende thriller. “Red Road” trækker åbenlyst på elementer fra film som “Skjulte øjne” og “Aflytningen”, men vækker også minder om den danske “Fear X” og Hanekes “Skjult”, hvori mystiske optagelser vækkede fortidens synder frem fra skabet. Helt så udspekuleret som “Skjult” er “Red Road” dog ikke, men den formår alligevel at vække vores interesse og ængstelse, når Jackie fortager turen over på den anden side af kameraet og ind i en farligere verden.
Trøstesløse nattebilleder og en permanent overskyet himmel fylder synsfeltet, mens vi forsøger at gennemskue handlingsforløbet og efterhånden må erkende, at skurkerollerne måske ikke er helt så klart defineret som først antaget. Undervejs formår filmen at vække stærke følelser, særligt en scene, hvor Jackie mere eller mindre forsøger at genskabe sin datter, er rent ud sagt hjerteskærende. Via en direkte og ganske hensynsløs psykologisk dissektion af hende, formår filmen at hæve sig op over den ordinære thriller, som den let kunne have udviklet sig til.
Filmen suppleres af glimrende skuespil, hvor ikke mindst Kate Dickie og Tony Curran imponerer i hovedrollerne. Historien udvikler sig langsomt og overbevisende, men uheldigvis begynder filmen at halte noget i sidste akt, hvor handlingen tager nogle ekstremt utroværdige spring og fører til en forhastet og lidt klodset udført forløsning. Så længe vi ikke ved præcist, hvad der foregår, fungerer “Red Road” fortrinligt, men så snart den begynder at forklare sig, truer klichéerne. Indtil da er man imidlertid godt fænget af dens foruroligende og tankevækkende historie, og filmen lover under alle omstændigheder godt for de to kommende Advance Party-produktioner. Ligesom Jackie, der overvåger omgivelserne, er her god grund til at være med på en kigger.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet