Det bliver hverdag i alle parforhold på et eller andet tidspunkt. Den hårfine balancegang står og falder med, om man evner at se problemerne i øjnene eller foretrækker at stikke af fra dem. Det synes at være den tilbagevendende tematik for Mendes, for hvem filmkarrieren også synes at have nået et hverdagsniveau. “Revolutionary Road” er bestemt seværdig, men lever stærkest i kraft af skuespilpræstationerne. Nytænkende er den bestemt ikke, og ud over at hensætte parforholdskriser til en lidt atypisk tidsalder, så er filmen i virkeligheden ganske ordinær.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 wimmie 15 år siden

Jeg synes nu den er alt andet end ordinær...ja, historien omhandlede et par med "knas" i forholdet er sikkert set før masser af gange, men sjældent har jeg set det så realistisk skildret. Selvom jeg da heldigvis ikke kan sammenligne deres liv med mit, så er der alligevel flere ting som man kan genkende - situationer og reaktioner.

Skuespillet er ikke set bedre længe (forstår stadig ikke at der ikke røg flere skuespils- oscarnomineringer på bordet).

6/6 fra mig
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#2 Kruse 15 år siden

#1: Helt enig i at skuespillet er fænomenalt. Det bliver næsten ikke mere "ægte" gengivet. En fremragende film, som jeg synes fortjener en lidt højere karakter end hvad filmz-anmelderen gav.

5/6 fra mig af
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#3 database 15 år siden

#1 og #2 Jeg er helt enig. Det er netop Mendes´realistiske skildring af parforholdet, der er så unikt ved RR. Den er alt andet end ordinær. Og Leo havde virkelig fortjent en nominering for den rolle.

5/6 herfra.

Skriv ny kommentar: