Revolutionary Road
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 6. aug 2009 | Af: kaduffo | Set på Blu-Ray
Den engelske instruktør Sam Mendes er viet til sin muse Kate Winslet, som også medvirker i dennes nyeste film. Om de to har flere kvaler end så mange andre i deres parforhold ved de formentligt kun selv. Men i hvert fald kredser filmmageren traditionen tro omkring et forstadsmiljø, hvor råddenskaben og de ægteskabelige problemer lever i bedste velgående under den blankpolerede overflade. Sådan er det også i den tankevækkende “Revolutionary Road”.
“Revolutionary Road” blev nomineret til tre Oscar-statuetter uden at hjemføre en eneste. Men bortset fra en interessant tidsmæssig placering midt i efterkrigstidens velfærd har filmen faktisk ikke voldsomt nyt at tilføje sin tematik. Bedre er derimod skuespillet fra i særdeleshed Leonardo DiCaprio. Der er ingen over eller ved siden af den stadig forholdsvist unge skuespiller, og endnu engang sætter han her sig selv i scene som en af de absolut dygtigste nulevende aktører, mens modparten Kate Winslet i hans selskab virker både rådvild, stivnakket og også en smule stereotyp i sine gestikulationer.
“Revolutionary Road” stiller kikkerten skarpt på at tage de rette valg i livet, vel vidende at de måske er de rette valg i nuet, men ikke nødvendigvis vil være det senere hen. Alle valg har konsekvenser. Det har de også haft for det skrantende ægtepars nabo, den forsagte Hr. Givings, der bittert fortryder samlivet med den overfladiske ægtefælle – spillet af en sprudlende Kathy Bates. Nu synes det imidlertid for sent at skabe et brugbart ægteskabeligt oprør på Revolutionary Road. I Mendes’ optik er det vigtigt at turde se sandheden i øjnene og være åben omkring den. Det er kun Hr. og fru Givings’ psykiatriske ringvrag af sønnen John i stand til. Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk, men åbenbart også fra psykiatriske patienter. På udgang gennemanalyserer han Wheeler-parret og deres mangler. I den forbindelse må Michael Shannon også roses for sin formidable præstation som social afviger.
“Revolutionary Road” præsenteres i et skarpt og indbydende look, hvor gryn og edge-enhancement skæmmer enkelte steder. Udtværinger og digitale forstyrrelser er der til gengæld ingen af, og en stabil farvetemperatur og kontrast er medvirkende til det indbydende transfer.
Lyden kommer godt ud i det engelsksprogede Dolby Digital True HD 5.1-lydspor, hvor dialogen som det styrende element først og fremmest er tydelig og uden overstyringer. Underlægningsmusikken underneden lever en tilbageholdt tilværelse og er sublimt stemningsskabende, mens de distinkte effektlyde og en detaljerig atmosfære også giver deres besyv med.
På udgivelsen er også en mindre portion ekstramateriale, der blandt andet består af et udmærket kommentarspor med instruktøren Sam Mendes og manuskriptforfatter Justin Haythes overvejelser omkring filmen. Samme par kommenterer desuden de forholdsvist mange fraklippede scener, mens to dokumentarer går bag om henholdsvis filmens tilblivelse og forfatteren bag bogforlægget. Som rosinen i pølseenden er en traditionel trailer, og det må konstateres, at en film af denne kaliber sagtens kunne afføde både et større udvalg og mere dybdegående materiale.
Det bliver hverdag i alle parforhold på et eller andet tidspunkt. Den hårfine balancegang står og falder med, om man evner at se problemerne i øjnene eller foretrækker at stikke af fra dem. Det synes at være den tilbagevendende tematik for Mendes, for hvem filmkarrieren også synes at have nået et hverdagsniveau. “Revolutionary Road” er bestemt seværdig, men lever stærkest i kraft af skuespilpræstationerne. Nytænkende er den bestemt ikke, og ud over at hensætte parforholdskriser til en lidt atypisk tidsalder, så er filmen i virkeligheden ganske ordinær.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet