’Jeg skal ikke retfærdiggøre mig selv, men…'. Foran Ulrich Seidls på én gang inviterende og nådesløse linse får alle behov for at forklare sig. Også når de absolut ikke har noget problem med, hvad de gør. “Safari” er komik om selvbedragets højder. For selv om vi er kommet langt, og det nu ikke kun er hvide mænd, men også hans kvinder, der må skyde dyr, lever drømmen stadig. Den om det gode, gamle Afrika. Sådan som det var – før dyr og afrikanere fik rettigheder.
