Der er noget trygt ved traditioner. Hvis “Sidste stop” havde fornyet filmsproget og taget kvantespring i nye vilde actionretninger, havde verden pludselig været et meget mere afsindigt og forvirrende sted. Nu får man lige, hvad Neeson og Collet-Serra har fået for vane at love. Knytnæver, raspestemme og et plot fra dengang klippekortet var en nyhed. Et tog og en film kører fra A til B til C…
