Bag al den korrekte ukorrekthed og den filmreferentielle tyngde mangler “Smukke mennesker” simpelthen noget hjerteblod og nødvendighed. Hvad skal vi med disse sølle eksistenser udover at grine af og græmmes ved dem? De smukke mennesker bliver ikke klogere, og det vi lærer er, at verden er kold og selvisk. Så giv mig hellere Kurt Ravn som den røde idealist fra “Matador”.
#1 Skeloboy 14 år siden
Smukke Mennesker er så absolut en hæderlig debut. Jeg tænkte på tre inspirationskilder, da jeg så den: Happiness af Todd Solondz - de bizarre og perverse seksuelle lyster, Simon Staho, fordi Mikkel Munch gerne udstiller sine personer, og Little Children. Sidstnævnte kan jeg nok ikke forklare så godt, men den handler også om seksualitet og er en flettefortælling. Men er alle de inspirationskilder så en dårlig ting? Absolut ikke, for filmen har helt klart sit eget særpræg. Den er ganske nådesløs, og det meste af tiden, og i starten tænker: det her kan kun blive noget af det bedste danske. Skuespillet er i top og manuskriptet har den rette mængde af tragiske hændelser, tåkrummende scener og god slutning. Men Mikkel Munch er en anelse for pæn og filmen er en anelse for kold. Den føles lige i overkanten for lang på trods af sine 1½ time. Men det er uden tvivl den mest interessante dansk film i et stykke tid.
7/10
#2 Nicki52 13 år siden