Fra at have været en af sidste års mest hypede film forsvandt “Snakes on a Plane” pludseligt og fuldstændigt fra filmpublikummets kollektive bevidsthed. Filmen blev et flop i biografen, og den tamme, uinspirerede fadæse fortjener også at blive et flop på dvd. Filmens fans kan dog glæde sig over en mageløs præsentation af filmen og en fin portion ekstramateriale. Men alle andre bør dog undgå filmen med samme iver og hast, som man ville undgå en gnaven kobra.
#11 filmz-dreyer 17 år siden
#12 evermind 17 år siden
Denne diskussion er efterhånden oppe, hver gang en anmeldelse herinde uddeler negativ kritik. Jeg er langt fra altid selv enig i anmeldelserne herinde, men anmeldere er nu engang også mennesker med menneskers forskellige smag. Anmelderne er nødvendigvis ikke engang enige med hinanden. De skriver deres personlige mening og begrunder den ud fra deres personlige overvejelser.
Det er et spørgsmål om smag, som jo er noget helt individuelt, og altså ikke et spørgsmål om at nå til enighed. Ligesom når du diskuterer film med dine venner. Du kan argumentere for, hvorfor en film er god eller dårlig, men hvis din ven synes det modsatte, kan din argumentation næppe få ham/hende til at skifte standpunkt. Og hvad skulle ideen også være i dette? Så længe en af jer har nydt filmen, kan vedkommende jo være godt tilfreds. :)
I et tidligere indlæg nævner du selv brugernes karakter. Dette er bl.a. DIN stemme, hvis du har set filmen og er uenig i anmeldelsen. En anden mulighed er den nærværende diskussionstråd, som knytter sig til hver anmeldelse (hvor det i øvrigt anbefales at holde sig til sin mening om filmen, snarere end om anmelderen...). Smid sågar gerne din egen anmeldelse af filmen her - hvis du tjekker eksempelvis anmeldelsen af Rocky Balboa, vil du se, at mange brugere var uenige og benyttede både diskussionstråden og brugerstemmerne til at danne et anderledes billede af filmen.
Men hvad kan vi så egentlig bruge anmeldelser til? Tja, som udgangspunkt drejer det sig vel om at være opmærksom på, om det er en anmelder, man generelt er enig/uenig med. Og så kan du selvfølgelig sætte dig ind i vedkommendes argumentation for karakteren og derudfra vurdere, om jeres tilgang til filmen og præmisser for at nyde den er de samme. Derefter er det vel bare at opveje dette mod dine egne forventninger til filmen og afgøre, om der skal løses billet. Teoretisk set...
Undlad i det mindste diskussionen om objektivitet, da det jo som anmelder eller person i almindelighed ikke er muligt at sætte sig ind i alles smag og behag. Selv om du og jeg sikkert begge kan lide hjernedøde underholdningsfilm, er dét jo f.eks. ingen garanti for, at jeg også vil synes om Snakes on a Muthafuckin' Plane, hvis jeg ser den...
#13 Hal60 17 år siden
- 1/6 herfra.
#14 filmz-The Omen 17 år siden
Jeg tror du bør tænke dig lidt om før du slynger div. bemærkninger ud. Der er jo intet der tyder på, at Insider har haft fordomme mod filmen, allerede før han havde set den. Jeg tror bestemt, at vi er mange der så filmen med åbenbent blik og forventede en B-film, men en underholdende én af slagsen. Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at en B-film ikke nødvendigvis er en dårlig film. Uheldigvis havde Snakes On A Plane intet at byde på. Dårlige computer animerede slanger, latterlige karakterer og ikke et eneste spor af fede oneliners.
Folk er splittet omkring filmen, og jeg tror næppe at Insider har haft dårlige tanker om filmen, før han så den. Så vidt jeg husker, gav han 4 stjerner til Toxic Avenger, som bestemt ikke er en A-film.
Som vi så tit etaplerer herinde på forummet, har folk forskellige meninger om film, men lær dog at acceptere dem! Ellers vil det jo give nada menig for dig at læse dem. Jeg gider ikke engang forsvare Insiders anmeldelse, da folk selv kan se filmen og få den selv samme mening om den.
#15 filmz-dreyer 17 år siden
Og så dårlige var slangerne nu heller ikke :)
#16 HeavyClaus 17 år siden
Say what?
#17 filmz-Mumbles 17 år siden
Men er det ikke anmelderens mening om filmen, der skal skinne frem? Det er vel det, der ligger i ordet: Anmelder.
#18 NOWhere 17 år siden
Jeg gik faktisk ind til filmen med en forventning om en B-film i stil med Slither eller Eight Legged Freaks, som jeg virkelig syntes, var rigtig fede. Jeg elsker B-film!
Men denneher var jeg bare ikke underholdt af, og derfor skinner alle de dårlige ting igennem, fordi det jo netop er en dårlig film.
En dårlig film er ikke ensbetydende med en dårlig filmoplevelse, men hvis man ikke får denne oplevelse, så står man tilbage med bare en dårlig film.
Sådan tolker jeg anmelderen, og jeg havde samme følelse.
Slangerne er vildt dårligt lavet, men det havde ikke gjort noget, hvis jeg havde været underholdt.
#19 filmz-JuulDK 17 år siden
Vil give dig fuldstændigt ret... Jeg syns også Eight Legged Freaks var fed da jeg så den, og til dags dato ville jeg sige det samme... Men denne film var bare langt fra kvalitet. En skændsel for Samuel L. Jackson at spille med i sådan en katastrofefilm. Og ligesom man ikk troede det kunne blive værre, så kommer der en fuldstændigt kikset gigant-slange ind i billedet der æder en hund og en tumpe og så er den væk igen. De eneste to plusser fra min personlige side var den skønne dame i toilet-sexscenen, og så gensyn med kineser-skurken fra Karate Kid 2...