Kvalitetsmæssigt er der et markant skel mellem den 3. årgang af “Star Trek: The Next Generation” og seriens to første, relativt ujævne sæsoner. En række nyankomne, talentfulde manuskriptforfattere gav drejebøgerne et kæmpe kvalitetsboost, skuespillerne kom omsider helt ind under huden på deres fiktive alter egoer, og visuelt ser sæson 3 også bare langt bedre ud end de to forrige. Jovist, der befinder sig et par svipsere blandt sæsonens 26 episoder, men her er langt flere guldklumper – inklusive en af tv-historiens allerstørste cliffhangere. Hvis man vil prøve kræfter med en af tv-historiens bedste sci-fi-føljetoner, er det her det rette sted at starte.

Paramount og CBS har givet sæsonen den fuldkommen fænomenale Blu-ray-udgivelse, den fortjener. Her er tonsvis af ekstra godter – deriblandt flere timers hudløst ærlige og ekstremt fascinerende interviews med seriens skuespillere og bagmænd. Eftersom alle sæsonens afsnit ser hamrende godt ud i HD og lyder lige så godt, ville det være galimatias at undvige udgivelsen, hvis man er trekkie. Og selv hvis man blot har en spinkel forkærlighed for sci-fi-genren, er denne Blu-ray simpelthen et must. Engage!

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Flemming Larsen 11 år siden

Gad vide, om nogle af de første sæsoner, ikke snart bliver lidt billigere. De holder altså prisen meget lang tid:-(
Gravatar

#12 davenport 11 år siden

Gad vide om de opgraderer den på Netflix. Nok ikke lige sådan først for, pga. BD salget, men med tiden? Ville sgu gerne ha den, for det er en fed sess.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#13 The Insider 11 år siden

#12, tror absolut, at den kommer på Netflix på et tidspunkt. Jeg mener, at en af grundene til, at CBS og Paramount også gik med på ideen om at restaurere serien (hvilket har været både uhyre dyrt og tidskrævende), var, at de også kunne sælge den påny til streaming-tjenesterne :-)
War. War never changes.
Gravatar

#14 davenport 11 år siden

Fedt :D
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#15 Flemming Larsen 11 år siden

Anmelder skriver: (Det lyder måske lidt besynderligt, idet "Star Trek: The Next Generation" trods alt er franchisens tredje tv-serie.)
Er NeXT Generation ikke den anden serie?
Gravatar

#16 Riqon 11 år siden

#15 - Ikke hvis TOS og TAS kom før. :)
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#17 Flemming Larsen 11 år siden

Riqon (16) skrev:
#15 - Ikke hvis TOS og TAS kom før. :)

Og på Dansk? Jeg er ikke, helt inde i de forkortelser.
Gravatar

#18 Slettet Bruger [3667529778] 11 år siden

The Original Series og The Animated Series.
Gravatar

#19 Flemming Larsen 11 år siden

Bruno (18) skrev:
The Original Series og The Animated Series.

Ok. The Original Series kender jeg, selvfølgelig. Men The Animated Series, den har jeg aldrig hørt om. Det var derfor, at jeg ikke kunne få det til, at passe sammen.
Gravatar

#20 Slettet Bruger [3667529778] 11 år siden

Den kørte vist på enten Super Channel eller Sky Channel i 80'erne, sammen med GI Joe, Transformers og den slags, derfor kender jeg serien, ellers ville jeg reelt være for ung til at kende den. :)

Skriv ny kommentar: