Den lange, langsomme oprulning af menneskets dårskab har grækerne mestret i cirka 3000 år. De har godt nok holdt en lille pause med at være dominerende inden for dramaet, og Yannis Economides’ Berlin-deltager vender nok ikke tendensen. Når nu græsk film faktisk er begyndt at vise (hunde)tænder, fremstår den som en lidt tilbageskuende, konventionel gangsterfilm. De valg, der er taget, både med manuskriptet og den visuelle side, virker fortænkte. Der er dog indimellem scener, der fremkalder både absurd humor og nervøse trækninger. Kvaliteten er svingende, men kan man lide film, der dyrker en stil i det ekstreme, er “Stratos” måske et bud på to timers konsekvent virkelig virkelighedsflugt.
