Ayoade har valgt kun at gøre brug af naturligt lys i “Submarine”, hvilket bidrager fint og effektivt til den melankolske stemning, som hersker i filmen. Vi får serveret alt fra panoramabilleder af britiske industrikvarterer til fine nærbilleder af de enkelte karakterer. Desuden leges der med illustrationer og stillbilleder, hvorfor “Submarine” ikke kun er en medrivende fortælling, men også en immervæk visuelt interessant perle.
Førnævnte Alex Turners lækre soundtrack er bestemt også værd at lægge øre til, da han perfekt indkapsler filmens særegne sindstilstand med sin lettere bedrøvede, men også finurlige lyrik. Det er da heller ikke første gang, at Ayoade og Turner arbejder sammen musikalsk: Ayoade har instrueret flere af Arctic Monkeys musikvideoer. Ayoades spillefilmsdebut er muligvis ikke en skelsættende sensation, men den har noget på hjerte, og den formår at røre vores hjerter.
#1 Frederik 13 år siden
#2 Lord Beef Jerky 13 år siden