Men det er først og fremmest en fornøjelse at opleve en kreativ dynamo som Vinterberg tilbage i topform. Mange af hans yndlingstemaer går igen i “Submarino”: Barndomstraumer, forældresvigt, misbrug… Men “Submarino” er helt sin egen og en funklende perle i et hav af ensartede, danske film om middelklassens hovedpiner. Instruktøren bliver godt hjulpet på vej af en nedtonet, men elegant billedside samt Kristian Eidnes Andersens smukke musik. Men det er Vinterbergs evne til at skildre håb, der blomstrer under trænge kår, uden ét gran af sentimentalt pladder, der får “Submarino” til at gå lige i hjertet. Nu er det store spørgsmål så, om filmen bare er et enestående pletskud, eller om Vinterberg har kickstartet en god stime. Vi krydser fingre for det sidste.
#11 Silver666 13 år siden
Men lige et spørgsmål SPOILER HVIS DU IKKE HAR SET SUBMARINO
.Til sidst i filmen siger Nick til drengen Martin når dette er ovre skal jeg fortælle dig hvordan du kom til at hedde Martin..
.Også ser man jo igen starten af filmen hvor de to drenge døber deres lillebror babyen de giver babyen navnet Martin.
Dør babyen fra starten ikke?
og er nicks lillebror ikke far til drengen Martin
,men derimod er de alle tre brødre?
#12 MilanB 13 år siden
Hvis du tænker dig om, kan Nick og lillebror, nok heller ikke nå at blive +30 år ekstra, mens deres lillebror kun bliver 5 år ældre.
#13 Skeloboy 12 år siden
Når en film med en lille - troværdig - sætning kan fremkalde gåsehud, så ved man, at der her er noget helt specielt. Allerede fra starten er vi vidner til liv i fuldstændig opløsning. Det er ikke kun hovedpersonerne, men også birollerne, der kæmper med misbrug, aggressioner og alt muligt andet. Det kunne være en utrolig stor omgang følelsporno, men det bliver det ikke. Filmen er en stor tragedie, og overværelsen af de triste skæbner er ikke noget, man lige kommer over. Men følelserne bliver ikke udspillet, de bliver oplevet.
Peter Plaugborg er et fund, og Jakob Cedergren gør det fantastisk. Den hører til blandt en af de bedste danske film i nogensinde - og ikke en film, der lige forlader en med det samme. Sjældent har jeg haft så stor en klump i halsen, og det er vel ikke nødvendigt at sige, at det lige er min type film...
9/10, top65